Industrimuseet Frederiks Værk

 

   

Om museet Aktiviteter Arkivet Besøg os Formidling Undervisning Butik Presse

 Forside > Om museet > Vedtægter

Museet på Flickr   Museet på Facebook   Pages in english   Tilbage til forsiden   Få læst siden op (adgangforalle.dk)      Sitemap   Linkoversigt   Send en e-mail til museet   Link til download sektion   Print denne side (printervenlig udskrift)  





 

 Vedtægter for Industrimuseet Frederiks Værk

 






(Baseret på lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer og bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002 om regnskab og revision af statsanerkendte museer)
 

Indhold

1. Museets navn og ejerforhold, art og status
2. Museets formål og ansvarsområde
3. Museets samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder
4. Museets bestyrelse, sammensætning og valgmåde
5. Museets ledelse og øvrige personale
6. Museets adresse og lokaler
7. Museets budget og arbejdsplan
8. Museets regnskab og beretning m.v.
9. Udskillelse, kassation, sikring m.v.
10. Åbningstider og adgangsvilkår
11. Vedtægtsgodkendelse og tilsyn
12. Ophør

1. Museets navn og ejerforhold, art og status


Industrimuseet Frederiks Værk er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum, som ejes og drives af Halsnæs Kommune. Museet består af Palæet, Byarkivet, Knud Rasmussens Hus, Krudtværket, Trækulsbrænderiet, Arsenalet og Projektilmagasinet.

2. Museet formål og ansvarsområde


Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår i nyere tid.

Museets ansvarsområde er nyere tid, med følgende specialer: Fabriks- og industrivirksomhed indenfor Halsnæs Kommune samt Knud Rasmussens liv og virke nationalt og internationalt.

Museets geografiske ansvarsområde er Halsnæs Kommune.

Kulturarvsstyrelsen skal godkende museets ansvarsområde og ændringer i dette.

Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger.

Museets virksomhed i andre museers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse.

Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal finde sted inden for den geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets godkendte ansvarsområde.

Genstande, der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til et relevant museum.


Til toppen


3. Museets samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder


Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtelse til samarbejde og gensidig bistand.

Museet samarbejder med andre museer inden for fælles arbejdsområder.

Museet samarbejder inden for sit ansvarsområde med de myndigheder, der varetager fredning og fysisk planlægning.

Museet indberetter løbende sin indsamling (nytilvækst) til det kulturhistoriske centralregister (REGIN) og til det centrale register over kunstværker (KID).

Museet skal følge fælles nationale og internationale standarder og normer for museumsvirksomhed efter nærmere retningslinjer fra Kulturarvsstyrelsen (KUAS).

4. Museets bestyrelse, sammensætning og valgmåde


Museets bestyrelse udpeges af Halsnæs Byråd efter indstilling fra det til enhver tid relevante fagudvalg.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Der afholdes normalt fire bestyrelsesmøder om året.

Bestyrelsen er ansvarlig for museets drift.

Museets virksomhed er underlagt den gældende museumslov og tilhørende ministerielle bekendtgørelse.

Til toppen


5. Museets ledelse og øvrige personale


Museet skal have et personale, der i omfang og sammensætning står i et rimeligt forhold til museets størrelse, økonomi, ansvarsområde og arbejdsplan.

Bestyrelsen skal til at forestå museets daglige drift ansætte en leder i en heltidsstilling.

Museets leder skal have en relevant universitetsuddannelse eller tilsvarende uddannelse i et fag, der er museumsrelevant. Museet skal have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde.

Museets leder har inden for den af bestyrelsen vedtagne arbejdsplan med tilhørende budget det museumsfaglige og ledelsesmæssige ansvar for museets samlede virksomhed.

Det påhviler bestyrelsen at holde Kulturarvsstyrelsen underrettet om, hvem der varetager den daglige ledelse af museet.

Museets øvrige personale ansættes af museets leder inden for rammerne af de godkendte arbejdsplaner og budgetter.

Museets personale skal have mulighed for at efter- og videreuddanne sig.

Museets personale skal følge statens regler om afgang på grund af alder.

Til toppen


6. Museets adresse og lokaler


Museets hovedadresse er: Jernbanegade 4, 3300 Frederiksværk.

Museet består af følgende bygninger, der alle ejes af Halsnæs Kommune: ”Palæet”, ”Knud Rasmussens Hus”, ”Byarkivet”, ”Arsenalet”, ”Projektilmagasinet”, ”Trækulsbrænderiet” og
magasinerne, mens ”Krudtværket” ejes af Skov- og Naturstyrelsen.

7. Museets budget og arbejdsplan


Museets regnskabsår følger kalenderåret.

Museets leder skal årligt udarbejde forslag til budget med tilhørende budgetkommentarer efter retningslinjer fastsat af Kulturarvsstyrelsen.

Budget med budgetkommentar udarbejdes efter retningslinjerne og tidsplanen for udarbejdelsen af budgetter i Halsnæs Kommune. Budgettet behandles af bestyrelsen og sendes til godkendelse i
Halsnæs Byråd.

Budgettet med tilhørende budgetkommentar skal sendes til Kulturarvsstyrelsen inden den 31. januar i budgetåret.

I det første år i hver ny kommunal valgperiode udarbejder museets leder forslag til 4-årig arbejdsplan efter retningslinjer fastsat af Kulturarvsstyrelsen. Arbejdsplanforslaget skal behandles (godkendes) af bestyrelsen.

Den godkendte arbejdsplan skal sendes til Kulturarvsstyrelsen senest den 15. december.

Det skal af planen fremgå, hvilke nærmere bestemte opgaver inden for museets ansvarsområde, museet påregner at udføre de pågældende år.

Museet skal inden for det ansvarsområde, der er fastsat i dets vedtægter, foretage indsamling,registrering, bevaring og forskning.

Museet skal drage omsorg for samlingernes forsvarlige opbevaring og nødvendige konservering.

Museet skal ved et aktivt formidlingsarbejde gøre sin samling og sin viden tilgængelig for alle befolkningsgrupper.

Til toppen


8. Museets regnskab og beretning m.v.


Museets regnskab skal føres i overensstemmelse med den af Kulturarvsstyrelsen udarbejdede vejledende kontoplan.

Museets leder er ansvarlig for forvaltningen af museets indtægter og udgifter.

Inden for det godkendte budget med tilhørende arbejdsplan/budgetkommentarer har museets leder dispositionsret (dvs. kan indgå aftaler, foretage anskaffelser m.v.).

Museets leder, eller den dertil bemyndigede, skal godkende udgifts- og indtægtsbilag (attestere).

Årsregnskabet skal afgives efter retningslinjer fastsat af Kulturarvsstyrelsen.

Regnskabet skal være påtegnet af museets bestyrelse og museets daglige leder samt af museets revision.

Revisionspåtegningen skal angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med den af Kulturministeriet fastsatte revisionsinstruks for museer, der modtager statstilskud efter
museumsloven.

Museets leder skal årligt udarbejde en beretning efter retningslinjer fra Kulturarvsstyrelsen.

Beretningen skal godkendes af bestyrelsen.

Regnskab og beretning indsendes årligt til Halsnæs Kommune til godkendelse. Det godkendte regnskab og beretning indsendes til Kulturarvsstyrelsen inden den 15. oktober det efterfølgende år.

Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af museets formue.

Til toppen


9. Udskillelse, kassation, sikring m.v.

Udskillelse (herunder kassation) af genstande fra samlingerne til andre end de statslige og statsstøttede museer kan kun ske efter godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Deponering af genstande til andre end offentlige institutioner kan kun ske efter forelæggelse for Kulturarvsstyrelsen.

Genstande eller samlinger, der er behæftede med klausuler, må ikke modtages uden forelæggelse for Kulturarvsstyrelsen.

Museet skal træffe nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af samlingerne mod brand, tyveri og hærværk.

Skade på samlingerne samt tyveri fra samlingerne skal snarest muligt indberettes til Kulturarvsstyrelsen.

10. Åbningstider og adgangsvilkår


Museet skal være tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider, og åbningstidens omfang skal stå i et rimeligt forhold til museets størrelse.

Ud over museets udstillinger er dets samlinger, herunder registre, arkiver, magasinerede genstande, bibliotek m.v. offentligt tilgængelige efter forudgående aftale.

Hvor hensynet til museets meddelere taler derfor, kan optegnelser, fotos m.v. dog undergives begrænsninger i forhold til offentlighedens adgang og brug.

Egentlige arkivalier tilgængelighedsbegrænses i overensstemmelse med Rigsarkivets regler.

Museet skal vederlagsfrit give adgang til skoleelever, der besøger museet som led i undervisningen, men kan kræve at sådanne besøg forudanmeldes og eventuelt begrænses til en nærmere fastsat del
af museets åbningstid.

Til toppen


11. Vedtægtsgodkendelse og tilsyn


Museets vedtægter såvel som senere ændringer i disse skal godkendes af Halsnæs Byråd.

Museets virksomhed, herunder samlingernes konserverings- og registreringsmæssige tilstand og opbevaringsforhold, er undergivet tilsyn af Kulturarvsstyrelsen.

Samlingerne er underlagt revision i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om regnskab og revision af statslige museer.

12. Ophør


Såfremt museet må ophøre, afgør Kulturministeren efter forhandling med museets hovedtilskudsyder, hvorledes der skal forholdes med museets samlinger.


Vedtaget af Halsnæs Byråd den 6. oktober 2009.

Til toppen

 

Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk