Efter at have gennemført latinskolen i sin fødeby blev Classen i 1741 immatrikuleret ved Københavns Universitet og tog i 1744 teologisk eksamen. Imidlertid ser det ud til, at han umiddelbart efter kastede sig over forretninger. Kanonproduktion blev han introduceret til gennem en kortere ansættelse ved Moss Jernværk i Norge. I 1750 udnævntes han til kancelliråd, og i 1753 blev han sekretær for Kommercekollegiet. Det var en mand med ambitioner og visioner, der i 1756 overtog Peyremberts kanonsmedje og på få år omdannede den til et succesfuldt kanonstøberi. Før kong Frederik V overdrog Frederiksværk til Classen, forsøgte Classen sig med forskellige industrier, blandt andet anlagde han en fabrik for fajanceovne uden for Østerbro i København. Han brugte flittigt sine kontakter i centraladministrationen op til overtagelsen af Peyremberts kanonsmedje ved Arresø.

Classen forsøgte at knytte forskellige andre industrier til Frederiksværk, men uden det store held. Bedre held havde han med sin godsdrift, hvor hans initiativrigdom og administrative evner kom de falsterske godser Korselitze og Carlsfelt, som han i 1768 havde købt af Prins Carl af Hessen og de frederiksværkske hovedgårde Grønnesøgård og Arresødal til gode.

I testamentet loves bønderne mere lempelige vilkår, end de havde under Classens ledelse og udstrakte myndighed. Efter hans død i 1792 overgik godsdriften til det Classenske Fideikommis, mens Frederiksværk efter ændring i testamentet dagen før Classens død, blev overdraget til prins Carl af Hessen mod en årlig afgift. Classens ændring af testamentet, holdt det velgørende fideikommis helt fri for risikoen ved at være tilknyttet en våbenfabrik.