Industrimuseet Frederiks Værk

 

   

Om museet Aktiviteter Samlinger Besøg os Formidling Undervisning Butik Presse

 Forside > Formidling > Fredede bygninger > Strandgade 20

Museet på Flickr   Museet på Facebook   Pages in english   Tilbage til forsiden   Få læst siden op (adgangforalle.dk)   Sitemap   Linkoversigt   Send en e-mail til museet   Link til download sektion   Bookmark and Share   





 

 Strandgade 20 - "Classens-hus"

 




Klik på foto for at se større udgave. 'Classens-hus', Strandgade 20, 3300 Frederiksværk


Klik på foto for at se større udgave. 'Classens-hus', Strandgade 20, 3300 Frederiksværk


Klik på foto for at se større udgave. 'Classens-hus', Strandgade 20, 3300 Frederiksværk


Klik på foto for at se større udgave. 'Classens-hus', Strandgade 20, 3300 Frederiksværk

Adresse
Strandgade 20, 3300 Frederiksværk

Matrikel og BBR-nummer
Halsnæs Kommune. Matr. Frederiksværk Bygrunde 3B. BBR: 260-9709-1

Opførelsesår
1763

Fredningsår
1985

Bygherre/arkitekt/ingeniør
Kancelliråd og generalmajor Johan Frederik Classen

Stilart
Bindingsværk

Oprindelig funktion
Rebslagerværksted og reberbane

Ejere
23/09/1868: Byg- og Tømrermester Jacob Christoffer Falster
13/01/1869: Fyrværker Carl Frederik Sewerin
27/06/1883: L. Nielsen Hübner
21/09/1892: Dampskibsfører Jørn Jens Nielsen
25/11/1896: Postmester Niels Thorsen
04/07/1900: Ritmester J.G.C. Døcker
20/03/1907: Postmester Niels Thorsen
31/05/1916: Gasværksarbejder P.K. Sørensen
04/07/1927: Forretningsbestyrer C. Th. Petersen
22/09/1980: Sadelmagermester Oskar Henry Petersen og Anna Emilie Petersen
01/05/1985: Murermester Aldo Chieu

Ombygninger
I østgavlens sydligste fag har der tidligere været en døråbning, men ellers er det meget få og ubetydelige ændringer, der er foretaget ved huset.

Bygningsbeskrivelse
Forhuset udgør den østre halvdel af en 14 fag lang, symmetrisk opbygget bindingsværksbygning i en etage med heltag, der mod gaden er beklædt med røde falstegl og mod haven med røde vingetegl. Midt på hver tagflade er en frontkvist over fire fag. De syv fag, som hører til denne ejendom, har grovpudsede, hvidkalkede vægflader. Mod gaden er der en muret, udkraget gesims og mod havesiden en hvidkalket sugfjæl under tagskæg og et støbejerns tagvindue. I rygningen er en hvidkalket skorsten med sokkel og krave. Mod gaden er der en, grønmalet, tofløjet, flammeret dør med små ruder og tre torammede, torudede vinduer. Et sådant vindue findes også i kvisten. På havesiden er en nyere fyldningsdør med rude, et lille, lavt, enrammet, torudet vindue og to torammede, seksrudede vinduer. Et sådant vindue findes også i kvisten. Østgavlen har to torammede, torudede vinduer og et lille, enrammet, enrudet vindue. I gavlens loftetage er der to enrammede, torudede vinduer. Alle vinduer er malet gullighvide.

Bygningshistorie
I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.
Huset i Strandgade er en integreret del af Classens industrielle kompleks. Til sine håndværkere byggede han i 1760erne en 10-12 af disse karakteristiske ”type-huse”, der fungerede som en kombination af værksteder og beboelse. Lokalt benævnes husene som ”Classen-huse”. Husene er vist på Johan Gotfried Wincklers stik af Frederiksværk fra 1773. På gengivelsen ses en halv snes, hvoraf hovedparten ligge i Strandgade der løber langs kanalen ud mod Roskilde fjord.

Nr. 20
Forhuset er opført i 1760erne, formentlig i 1763. Husene var oprindelig grå, angiveligt fordi de var pudsede med en blanding af jernfilspåner og kalkcement. Dette blev indrettet som rebslagerværksted med en tilhørende reberbane. Huset var opført i fyrrebindingsværk med fast tag i tegl. Fra brandtaxationerne i 1813 vides det, at huset oprindelig var indrettet til fire håndværkerfamilier. Bygningen har en række af de oprindelige elementer bevaret. I dag er ejendommen privat beboelse.  

Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk