Industrimuseet Frederiks Værk

 

   

Om museet Aktiviteter Samlinger Besøg os Formidling Undervisning Butik Presse

 Forside > Aktiviteter > Polarrejsen

Museet på Flickr   Museet på Facebook   Pages in english   Tilbage til forsiden   Få læst siden op (adgangforalle.dk)   Sitemap   Linkoversigt   Send en e-mail til museet   Link til download sektion   Bookmark and Share   





 

 Polarrejsen - ER AFHOLDT

 









Casper Dalhoff/Morgenavisen
Jyllands-Posten



Casper Dalhoff/Morgenavisen
Jyllands-Posten



Casper Dalhoff/Morgenavisen
Jyllands-Posten

Sted: Gjethuset, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk
Periode: 13. februar - 5. april 2010
Åbningstid: Tirsdag - fredag kl. 12-16. Weekend og helligdage kl. 10-16.
Entre:
Voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis.

Polarrejsen
- i Knud Rasmussens slædespor

Få personer har betydet så meget for forståelsen af polareskimoernes samfund som den danske polarforsker og nationalhelt Knud Rasmussen. Hans liv og virke i Grønland har om noget påvirket danskernes opfattelse af den enorme ø som en naturlig del af riget. Knud Rasmussens interesse for polareskimoerne rakte dog videre end det.

I 1921 påbegyndte han sin berømte 5. Thule-ekspedition - verdens længste slæderejse. På hundeslæde besøgte han alle polareskimoiske stammer. Han nedskrev deres sagn og myter, dokumenterede deres liv i hverdag og fest og indsamlede en imponerende mængde genstande. De udgør i dag kernen i Nationalmuseets etnografiske samling af eskimoiske genstande, der er blandt verdens mest betydelige. Mere end 18.000 km tilbagelagde Knud Rasmussen sammen med de to polareskimoer, Miteq og Arnarulunnguaq. Fra Baffinbugten i det østlige Canada, langs den nordamerikanske polarkyst til Alaska og den østligste pynt af Sibirien.

Polarrejsen - i Knud Rasmussens slædespor er en udstilling med mange aktuelle vinkler. Med udgangspunkt i den 5. Thule-ekspedition og de mennesker som Knud Rasmussen besøgte, fortælles der en bredere og større historie. Mange aspekter af de polareskimoiske samfund præsenteres, og ved hjælp af de flotte billeder af fotograf Casper Dalhoff, optaget under Morgenavisen Jyllands-Postens Arctic Explorer ekspedition i 2008, sammenholdes historien med livet i Arktis i dag som Jyllands-Postens journalister oplevede det. Hvordan ser hverdagen ud for polareskimoerne i den moderne verdens periferi. Hvordan har klimaforandringerne sat sine spor og hvilken betydning har forandringerne for de polare folk?

Udstillingen Polarrejsen blev vist på Moesgård Museum i 2009. Knud Rasmussens Hus har samarbejdet med Moesgård i forbindelse med udstillingen, blandt andet via udlån af genstande og arkivalier. Da 2010 er 100 året for oprettelsen af Knud Rasmussens handelsstation i Thule, der lagde navn til de berømte Thule-ekspeditioner, er det en stor glæde for Knud Rasmussens Hus at kunne præsentere Polarrejsen - i Knud Rasmussens slædespor. En udstilling om den største bedrift, og en understregning af Knud Rasmussens store betydning, dengang som i dag.

Læs mere om Knud Rasmussen

Knud Rasmussens Hus

Udstillingen er lavet i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten
og Moesgård Museum

Læs om Jyllands-Postens Arctic Explorer ekspedition 2008

 

Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk