Adresse
Torvet 1, 3300 Frederiksværk
Matrikel og BBR
Halsnæs Kommune, Frederiksværk Bygrunde 69C. BBR: 260-10454-1
Opførelsesår
1794-1804
Fredningsår
1918
Bygherre/arkitekt/ingeniør
Opført af Prins Carl af Hessen. Flere forhold peger i retning af, at arkitekten var Andreas Johannes Kirkerup (1749-1810). Han fik blandt andet i 1794 af Fideikommiset til opgave at ombygge Vinderød kirke og opføre generalmajor Classens gravkapel. Kirkerup var med andre ord engageret i byggeri på frederiksværkegnen i denne periode.
Stilart
Klassicisme
Oprindelig funktion
Bolig for Frederiks Værk’s inspektør
Ejere
03-06-1868: Etatsråd, fabriksejer Steffen Peter Anker Heegaard
18-06-1884: Firma Anker Heegaard v/fabriksejere Mathias Anker d.y. Heegard, Louis Carl Heegaard og Bjørn Stephensen
12-10-1910: Fabriksejere Louis Carl Heegaard og Bjørn Stephensen
26-10-1910: Enkefru Magna Anette Heegaard f. Dreier (delpart med L.C.H. og B.S.)
23-08-1921: A/S Lange og Co., Svendborg Jernstøberi
16-06-1927: Anker Heegaards Fabrikker A/S
28-07-1930: De forenede Jernstøberier A/S
31-07-1963: Hovedstadens Brugsforening
28-12-1963: Kulturministeriet
02-06-1964: Justitsministeriet
2007: Halsnæs Kommune
Ombygninger
I 1933 ændredes en tofløjet havedør på bygningens sydside til et vindue, og en opbygget veranda blev fjernet. Formentlig var det også på dette tidspunkt, at der blev monteret énrudede vinduesrammer.
I 1963 indrettedes bygningen til rets- og politibygning bl.a. med en celle i kælderen.
Bygningsbeskrivelse
Grundmuret, symmetrisk opbygget bygning, ni fag lang, i to etager med kælder og halvvalmet heltag. Bygget i røde mursten og med pudset sokkel. Der er pudsede slutsten i de murede stik over vinduerne. Mellem etagerne er der hele vejen rundt en profileret, gråmalet kordongesims, og under tagskæg en profileret, gråmalet hovedgesims. Tagfladerne er beklædt med røde vingetegl og har ni ovale støbejernsvinduer på hver side. I rygningen er to store, pudsede skorstene med sokkel, bånd og krave. Den tosidede hoveddør (fyldningsdør)er placeret midtfor på bygningens nordside over en tosidet granittrappe med seks trin og jerngelænder. Over døren er en stor gaslampe i støbejern (defekt). Vinduerne er småsprossede palæruder.
Bygningshistorie
I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.
Palæet hører med god grund til blandt de få fredede bygninger i Frederiksværk. Huset er opført omkring år 1800 og bygget i klassicistisk stil, der er karakteriseret ved både symmetri og regelmæssighed.
Tschernings inspektørbolig
Efter J.F. Classens død i 1792, fik inspektøren ved Værket overdraget det fulde ansvar for den daglige drift. I 1794 blev Værket overdraget til Prins Carl af Hessen, efter Classens testamentariske ønske. Palæet blev opført som bolig for den fungerende inspektør. Vi må derfor formode, at kronen ønskede, at inspektøren ved det store militære etablissement skulle bo standsmæssigt. Den første, der kom til at bebo huset, var kaptajn ved artilleriet Eilert Peter Tscherning, som blevet udnævnt til inspektør i 1794. Han boede i Palæet sammen med sin familie. Her opvoksede også hans søn, den senere berømte krigsminister, Anton Friderich Tscherning.
Tscherning fik sin afsked fra chefstillingen i 1830 og blev efterfulgt af Carl Gunder Dahlberg, en kun 30 år gammel premiereløjtnant. Dahlberg ledede Værket med fast hånd, indtil det blev endeligt afhændet i 1858.
Anker Heegaards domicil
I 1856 solgte staten metal- og jernstøberiet i Frederiksværk, og Palæet blev nogle år efter overtaget af isenkræmmer og jernstøber, Steffen Peter Anker Heegaard. I 1884 overtog sønnerne Louis og Mathias Heegaard ledelsen af virksomheden indtil deres død i henholdsvis 1910 og 1914. Herefter førtes virksomheden videre af Louis Heegaards hustru, Caroline sammen med kompagnonen, Bjørn Stephensen. Heegaardfamilien ejede huset frem til 1930, hvor ejendommen blev solgt til De Forenede Jernstøberier.
De Forenede Jernstøberier
I 1927 fusionerede Heegaards fabrikker med De Forenede Jernstøberier, som under dette firmanavn brugte Palæet til administration frem til DFJs første store krise i 1960erne. I 1963 afhændedes hus og grund til De Forenede Brugsforeninger. Palæet blev dog hurtigt efter købt af staten, der fra 1964 anvendte det som rets- og politibygning. Ved politireformen i 2007 blev huset rømmet og solgt. I dag ejes Palæet af Halsnæs Kommune.
Administration, arkiv og formidling
Det er hensigten at indrette huset som administration, arkiv og formidlingssted for Industrimuseet Frederiks Værk. |
