Sæson 2 -
Afsnit 3:
Nellys sommerhus
Nelly føler sig svigtet af familien Sommer og beslutter
at flytte til København. Jacob har også problemer med at
finde sig til rette med familien og ender med at låne
Nellys sommerhus. Sommerhuset ligger ved Roskilde Fjord
med en smuk udsigt ud over fjorden og Horns Herred.
Frederiksværk ligger i et af landets mest naturskønne
områder. Byen er omgivet af vand på tre sider. Arresø,
Danmarks største sø, Roskilde Fjord og Kattegat mod
nord. Landliggere og turister har gennem mere end 100 år
valfartet til de gode strande ved fjorden og havet, og
udstykninger til de store sommerhusområder skete
allerede i begyndelsen af 1900-tallet. De stigende
strømme at turister blev hjulpet godt på vej af
jernbanen, der kom til byen i 1897.
|