Links
+ By historier
Industrimuseet Frederiks Værk |
|||||||||
|
|
![]() |
![]() |
|||||||
|
|
|||||||||
| Forside > Formidling > Biografier > Knud Rasmussen | |||||||||
|
Knud Rasmussen (1879-1933) |
|
|||||||
|
|
|||||||||
Grønlands- og polareskimoforskerKnud Rasmussen har haft stor betydning for udforskningen af Grønland. De syv ekspeditioner, han tog initiativ til, har hver især givet et betydeligt videnskabeligt udbytte. I ekspeditionerne deltog flere andre videnskabsmænd, som indenfor deres individuelle fagområder bidrog til kortlægningen af Grønland. Det gælder på så forskellige felter som botanik, geologi, meteorologi, kartografi, etnografi og arkæologi.Knud Rasmussens HusKnud Rasmussen skrev flittigt mellem ekspeditionerne. Hans forfatterskab rummer både videnskabelige skrifter, rejseskildringer og oversættelser af inuitsagn, -eventyr og -sange. Knud Rasmussen tog selv initiativ til opførelsen af arbejds- og sommerhuset i bakkerne ved Spodsbjerg Fyr. Huset stod færdigt i 1917. Her planlagde han sine ekspeditioner, arbejdede på sine manuskripter, og her mødte han venner, forfattere og kollegaer. Læs mere om Knud Rasmussens Hus her.Opvækst i GrønlandKnud Rasmussen blev født i Jakobshavn i Grønland den 7. juni 1879. Hans far var sprogforsker og præst Christian Rasmussen og hans mor grønlandsk fødte Lovise Rasmussen. Knud Rasmussen voksede op i Jakobshavn og gik i skole her, til han var 12 år. Han havde grønlandske kammerater, og blev gennem dem fortrolig med det grønlandske sprog og grønlandsk kultur. Knud lærte også at håndtere både jagtvåben, kajak og hundeslæde. Disse kompetencer fik uvurderlig betydning for hans senere ekspeditioner.Student i KøbenhavnI 1891 fik faderen orlov, og familien tog til København. Kontrasten mellem Grønland og København var stor, og det var svært for Knud at falde til. Efter et år flyttede familien tilbage til Grønland men efterlod Knud Rasmussen i København, så han kunne færdiggøre sin uddannelse. I 1898 lykkedes det ham med nød og næppe at fuldføre sin studentereksamen.Den første GrønlandsekspeditionTrods studenterhuen og et bestået filosofikum, havde Knud Rasmussen ingen ambitioner om en akademisk karriere. Han ønskede derimod at vende tilbage til Grønland og udforske det grønlandske folk og dets kultur. Især polareskimoerne i det nordligste område havde hans interesse. I år 1900 deltog han i en rejse til Island, under ledelse af forfatteren Mylius Erichsen. De to mænd fandt sammen og begyndte at planlægge en ekspedition til Grønland. Planerne mundede ud i den første ekspedition, Den Danske litterære Grønlandske ekspedition.Polarstationen ThuleI 1910 grundlagde Knud Rasmussen "Polarstationen Thule", der skulle fungere som handelsplads, men som også blev en base for den videre udforskning af Grønland og arktisk Nordamerika. Basen blev udgangspunktet for de syv Thule-ekspeditioner, der foregik mellem 1912-1933. Især den 5. Thule-ekspedition er berømt. Dens mål var at udforske og beskrive alle inuit-stammerne i det arktiske område. Gennem tre år, fra 1921 til 1924, bevægede Knud Rasmussen sig fra Grønland til Sibiriens kyst, tværs over det arktiske Nordamerika. Med sig hjem bragte han en overvældende mængde etnografiske genstande, der i dag befinder sig på Nationalmuseet. Under den sidste ekspedition blev Knud Rasmussen syg, og nogle måneder efter hjemkomsten i 1933 døde han.Alle tider Historie om Handelsstationen Thule Søndag d. 9. juni kl. 9.00 i P1 fortalte museumsinspektør Søren La Cour "Alle tiders Historie" om Knud Rasmussen og oprettelsen af handelsstationen i Thule. Hør programmet her. Læs mere om Knud Rasmussens ekspeditioner her. Læs om Knud Rasmussens hus her. Læs om Knud Rasmussens Akiv her. |
|||||||||
Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk |
|||||||||