Industrimuseet Frederiks Værk

 

   

Om museet Aktiviteter Samlinger Besøg os Formidling Undervisning Butik Presse

 Forside > Formidling > Fredede bygninger > Birkely

Museet på Flickr   Museet på Facebook   Pages in english   Tilbage til forsiden   Få læst siden op (adgangforalle.dk)   Sitemap   Linkoversigt   Send en e-mail til museet   Link til download sektion   Bookmark and Share   





 

 Hotel Frederiksværk

 




Klik på foto for at se større udgave. Hotel Frederiksværk, Torvet 6, 3300 Frederiksværk


Klik på foto for at se større udgave. Hotel Frederiksværk, Torvet 6, 3300 Frederiksværk


Klik på foto for at se større udgave. Hotel Frederiksværk, Torvet 6, 3300 Frederiksværk


Klik på foto for at se større udgave. Hotel Frederiksværk, Torvet 6, 3300 Frederiksværk

Adresse
Torvet 6, 3300 Frederiksværk

Matrikel og BBR
Halsnæs Kommune. Matr. Frederiksværk Bygrunde 71A og 72. BBR: 260-10458

Opførrelsesår
Antagelig 1804

Fredningsår
1919

Bygherre/arkitekt/ingeniør
Rebecca Schiøtt

Stilart
Klassicisme

Oprindelig funktion
Hotel

Ejere
1850: Kancelliråd Jens Christian Heilmann
1896: Hotelejer Carl August Larsen
1901: Hotelejer Carl Sophus Vald. Holm
1912: Hotelejer Th. Christensen
1920: Hotelejer Martin Jacobsen
1925: Hotelejer Hans P. Mathiesen
1934: Hotelejer Emil Bursche
1941: Hotelejer Olga Frederikke Bursche
1953: Hotelejer, advokat Bent E. Voltelen
1966: Hotelejer, konsul Milton Pedersen
1970: Hotelejer Henry Valdemar Humlebæk
1978: Hotelejer, restauratør Niels Borg
2009: KS Hotel Frederiksværk
2009: Vmlsk. 38 Aps v/Ole Philipsen

Ombygninger
Hotellet er udvidet og ombygget successivt i 1954, 1960erne samt i 1972.

Bygningsbeskrivelse
Hovedbygningen er et grundmuret, tofløjet anlæg i 2 etager med delvis kælder og heltag. Mod Torvet er 18 fag inklusive et smigfag i øst, og den vestre fløj er 5 fag lang. Forhusets bagside er på hele længden dækket af en udbygning i 2 etager med halvtag, dog er de 2 østre fag udformet som en sidefløj til forhuset med gavltrekant og heltag. Hovedbygningen har pudset og gulmalet murværk over en sort sokkel, som mod Torvet består af hugne granitsten. Hovedgesimsen er udkraget og hvidmalet, og på gadesiden er der mellem etagerne en profileret, hvidmalet kordongesims, hvorpå løber et enkelt lysbånd. Over kordongesimsen er anført ”Hotel Frederiksværk”. Tagfladerne er beklædt med røde falstagsten og har et større antal nyere vippetagvinduer. I rygningen er en stor skorsten med sokkel og plade, og i den søndre tagflade en høj skorsten i gule sten. Mod Torvet er der midt på tagfladen en lille tagkvist med zinkklædte flunker og fladbuet, papklædt tag. Kvistvinduet er torammet, otterudet med fladbuet overkarm og malet brun/hvid. På taget af sydsidens udbygning er der, i tagsammenskæringen mellem forhus og den østlige ”sidefløj”, en lille zinkklædt udbygning med halvtag og et vindue mod vest.
Hoveddøren midt på facaden er en nyere, tofløjet, smårudet rammedør med fladbuet overkarm. Foran døren er en tresidet granittrappe med to trin. Over døren er en buet baldakin, på hvis forkant er anført ”HOTEL”. På hver side af døren er en lygte og efter første vindue på hver side en mindre, skråtstillet flagstang. Mod vest er to nyere, brunbejsede rammedøre med ruder, og i forhusets gavltrekant er to nyere, tofløjede, smårudede døre med franske altaner. I vestfløjens østside er et vindue i 2. etage ombygget til dør med en mindre altan foran. I hovedhusets stueetage er overalt torammede, otterudede vinduer, og i 2. etage firrammede vinduer med 6 ruder i nederste og 4 i øverste ramme. Alle vinduer er malede blå/hvide

Bygningshistorie
I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.
Revolutionskrigene i slutningen af 1790erne førte til en opblomstring for hele værket. Nye værksted og produkter kom til – også civile. Dermed voksede behovet for et hotel i den travle handelsby. Opførelsesåret for værtshuset eller gæstgiveriet på Torvet i Frederiksværk kendes ikke nøjagtig, men omkring 1800 opførtes en hovedbygning mod Torvet med en mindre fløjbygning mod vest.
Hovedbygningen indrettedes med ti mindre værelser samt rum for proviant og køkken. På den øverste etage indrettedes yderligere 9 værelser. I den tilhørende fløj blev der indrettet plads til kørevogne, heste og en mindre fodrelo. Over stald og lo indrettedes bolig til værtsparret og værelser til tjenestefolk. Af brandtaxationerne fremgår, at der i første halvdel af 1800tallet også blev plads til et mindre postkontor i bygningen.
Det østre forhus blev opført i begyndelsen af 1850erne og indrettet med yderligere tre værelser og et køkken. Baghuset fra 1867 blev indrettet til stalde med lade samt brænde og tørvehus. Der har siden 1767 været drevet kro og værtshus på stedet.

Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk