Links
+ By historier
Industrimuseet Frederiks Værk |
|||||||||
|
|
![]() |
![]() |
|||||||
|
|
|||||||||
| Forside > Formidling > Bygninger > Gjethuset | |||||||||
|
Gjethuset |
|
|||||||
|
|
|||||||||
|
Gjethuset (støberihuset) er Frederiksværks, hvis ikke Danmarks mest
bemærkelsesværdige industribygning. Den blev opført i to etaper - første
del i årene 1761-63 og den anden i 1766-67. Arkitekten til det imposante
byggeri kendes ikke med sikkerhed. Vi ved dog, at den kongelige
bygmester, Nicolai Eigtved allerede i 1750erne udarbejdede en skitse til
et Gjethus med samme dimensioner som det nuværende, men da Eigtved døde
i 1754, må det være hans efterfølger i embedet, Lauritz de Thurah, der
har forestået den endelige udformning. Det er formentlig også ham, der
har haft ansvaret for bygningens opførelse. Ordet "gjet" kommer af det tyske ord "giessen" og betyder at støbe. Støbehuset er opført i grundmuret kampesten til brug for J.F. Classens stort anlagte kanonstøberi. I grundareal dækker huset over 2000 m2. Den sydlige fløj var indrettet som magasin for kobber, tin og andre materialer, mens hovedfløjen blev anvendt til selve støbningen af kanonerne. I nordfløjen mod kanalen var der indrettet formeri samt plads til de færdigstøbte kanoner. Gjethuset blev i 1858 overtaget af fabriks- og støberiejer Anker Heegaard, der hovedsagelig anvendte det til civile industrielle formål. I 1921 blev det købt af jernstøberiet Lange & Co. A/S for endelig i 1930 at overgå til aktieselskabet, De Forenede Jernstøberier. DFJ brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 m2 store fabriksområde. Bygningen lå herefter hen som ruin i en årrække: I slutningen af 1980erne gennemgik Gjethuset en omfattende restaurering. Det blev genåbnet i 1990 som byens kulturhus, en status det har haft siden. I Nationalmuseets registrant over de historiske huse i Frederiksværk betegnes Gjethuset for et unikum indenfor dansk industribyggeri. Gjethusets rolle som midtpunkt i Nordsjællands kulturelle liv harmonerer fint med fortiden. De tykke kampestensmure danner en flot rustik baggrund for den moderne kunsts farver og enkle former, og husets akustik er helt uovertruffen. Det store hus er ramme om alle typer udstillinger, fra kunst til erhverv og om koncerter af enhver art. |
|||||||||
Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk |
|||||||||