GANG I HISTORIEN

Vi begynder med at se på Gjethuset og høre om den militære og civile produktion i det 250 år gamle støberi.

Derefter går vi op ad Sandskåret og tager trappen med 74 trin (!) op på Krudttårnsbakken, hvorfra man i klart vejr kan nyde udsigten over hele Halsnæs og udpege Krudtværket og andre kendemærker i landskabet samt få et indtryk af Stålvalseværkets kolossale størrelse.

Turen fortsætter ad skovstien til Norske bakke, hvor der på Classens tid stod en klokke, som hver morgen kaldte arbejderne ind til værkstederne. Sygehuset passeres på vejen, der fører os videre langs kanalen forbi Brohuset og Arresødal slot helt ud til Arresø.

På hjemvejen går ruten gennem parken, inden den ender tilbage i Frederiksværk ved Arsenalet og generalmajor Classens ikoniske prøvekanon.

Bemærk venligst, at man skal være godt gående og have fornuftigt fodtøj på for at deltage.

DATO: 11. maj og 25. august kl. 10-13

 Arsenalet, Torvet 18, 3300 Frederiksværk

pris: 75 KR.