Links
+ By historier
Industrimuseet Frederiks Værk |
|||||||||
|
|
![]() |
![]() |
|||||||
| Forside > Formidling > Fredede bygninger > Frederiks d. VI's Vagthus | |||||||||
|
Frederik d. VI's Vagthus |
||||||||
|
|
|||||||||
|
Adresse Arresødalvej 65, 3300 Frederiksværk Matrikel og BBR Halsnæs Kommune. Matr. 25a Arresødal Hvg, Vinderød, 260-507-32 Opførelsesår Begyndelsen af 1800 (i BBR angivet til 1810) Fredningsår 1950 Bygherre/arkitekt/ingeniør Krigsministeriet Stilart Nyklassicisme Oprindelig funktion Vagthus for Arresødallejren/Raketkorpset Ejere Krigsministeriet Staten/Skov- og Naturstyrelsen Ombygninger Ingen ydre forandringer. Indvendig er et restaureringsprojekt gået i stå. Ingen seriøse indgreb er sket. Bygningsbeskrivelse Bygningen fremstår velbevaret. Længehus, 50 kvadratmeter, på 5 fag med vinkelret (senere opført?) bagfløj. Huset er rejst på granitsokkel, pudset, gulkalket og med grønne, småsprossede vinduer. Vestgavlen, med to små ovale vinduer, har et ”tempelpræg”, der understreges af 4 lisener med kapitæler, som bærer fronton, hvori er placeret Frederik 6.s kronede monogram. I midt på østgavlen findes et lille viftevindue. Huset er forsynet med en hvidkalket, profileret gesims, rødt tegltag, ovn til fast brændsel og en muret skorsten. Bygningshistorie I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv. Efter J.F. Classens død i 1792 blev værket i 1794 overdraget til Prins Carl af Hessen. Revolutionskrigene i slutningen af 1790erne førte til en opblomstring for hele værket. I 1807 blev det militære industrielle kompleks belejret af de engelske tropper, og landets hovedstad bombarderet. De engelske raketter var konstrueret af oberst William Congreve. Det førte blandt andet til oprettelsen af et raketkorps i Frederiksværk og til brug for dette korps fulgte i årene efter 1807 en række bygninger til udstyret, afprøvninger, personale og deres vogne og heste. Frederik 6.s vagthus blev opført i 1810 som en del af denne oprustning. Der er tale om et smukt lille, men yderst velproportioneret hus. Som navnet antyder, fungerede det oprindeligt som vagthus, formentlig med en tilhørende arrest. Det består af et større rum til det tjenstgørende personel med kamin samt to mindre uopvarmede værelser. Huset fremtræder i sit ydre velholdt, mens dets indre er stærkt nødlidende. Huset ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen. |
|||||||||
Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk |
|||||||||