Industrimuseet Frederiks Værk

Forside > Om museet > Vedtægter > Faseplan Knud Rasmussens Hus

Om museet

Adresser/tider
Ean nr. m.m.
Medarbejdere
Bestyrelsen

+ Vedtægter m.m.

+ Årsberetninger

2010 (PDF)
2009 (PDF)
2008 (PDF)
2007 (PDF)
2006 (PDF)
2005 (PDF)
2004 (PDF)
--------------

Arbejdsplan
Vedtægter
------------------------

Læs mere

Kort over stederne
Museumsenheder
Download foldere m.v.

Indhold:

Historik
Polarforskeren Knud Rasmussen
Tinglysning, skøde og servitutter
Sammenlægning og vedtægter
Museumslov og statsanerkendelse
Den gode løsning
Hundested kulturby
Faseplan 2007-2014
Visioner og mål
Drift og Økonomi
Lokaler
Personale
Administration
Indsamling
Registrering
Bevaring
Forskning
Formidling
Museumslovens kapitel 8
Faseplan for Knud Rasmussen Hus 2007-2014 - Resumé

I det smukke skanseområde nord-øst for Hundested havn ligger Knud Rasmussens Hus. Den imposante stråtækte bygning er én af byens største attraktioner. Huset er i dag indrettet som besøgssted for Danmarks berømte polarforsker. I huset er der rig mulighed for at opleve mange interessante minder fra Knud Rasmussens liv og virke i Hundested og fra hans videnskabelige ekspeditioner i Grønland. Til huset hører et over 25.000 kvadratmeter stort naturområde ud til Kattegat i umiddelbar tilknytning til Spodsbjerg fyr.

Polarforskeren Knud Rasmussen

Polarforskeren Knud Johan Victor Rasmussen blev født på Grønland i Jakobshavn den 7. juni 1879. Han var søn af præsten Christian Rasmussen og dennes grønlandskfødte hustru, Sofie Louise Susanne Rasmussen, født Fleischer. Barndommen i Nordgrønland sammen med grønlandsk ungdom, slæde- og bådrejser i den storslåede natur og moderens indflydelse gav den eventyrlystne dreng en udpræget eskimoisk tankegang, og en dyb kærlighed til det grønlandske sprog og befolkning.

I 1891 rejste familien til Danmark, og hermed startede et helt nyt kapitel i Knud Rasmussens liv. Forholdene i Danmark var meget anderledes en dem som han var blevet fortrolig med i det barske Nordgrønland, og han længtes hjem. Da faderens orlov udløb, rejste familien igen til Jakobshavn, men nu uden Knud Rasmussen. Han måtte blive i Danmark for at afslutte sin skolegang. Han var i gode hænder hos venner af familien, men han savnede sine forældre. Glæden var derfor stor da han erfarede, at faderen havde fået tilbudt et embede i Nordsjælland. Faderen takkede ja til stillingen i Lynge nær Allerød, og i 1896 blev familien genforenet.

I 1900 blev Knud Rasmussen student. Det havde ikke været net for ham. Han havde ingen akademiske ambitioner, og var i det hele taget i stærk tvivl om, hvilken livsbane han skulle vælge. En flirten med kunst og drama førte ham ikke videre, men i sig havde han en dybtliggende trang til at rejse og opleve. Det skulle blive hans skæbne.

I 1902 var Knud Rasmussen tilbage i Grønland, som deltager den litterære Grønlandsekspedition sammen med Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund og kunstneren Harald Moltke. Ekspeditionen førte dem langt ud over hvor danske forskere tidligere havde været. Den frygtede Melvillebugt blev passeret og gruppen overvintrede ved Kap York under barske klimatiske forhold.

Efter at have fejret jul og nytår i Jakobshavn fortsatte ekspeditionen i februar 1903 nordover på hundeslæde, og i marts måned fik de kontakt med polareskimoerne. Her km Knud Rasmussens beherskelse af eskimoisk sprog og hans kendskab til de grønlandske sagn ham til gode. Først i februar 1904 gik det atter mod syd.

Efterhånden lykkedes det for Knud Rasmussen at skaffe sig den nødvendige økonomiske støtte til at fortsætte sin udforskning af Nordgrønland. I 1909 fik han udrustet et skib og sejlede til Kap York distriktet. Sammen med "Den Grønlandske Kirkesag" oprettede han missionsstationen "Nordstjernen" på nordbredden af North Star Bay.

I 1910 vendte Knud Rasmussen tilbage til Kap York. Denne gang sammen med vennen Peter Freuchen. Ikke langt fra missionsstationen oprettedes handelsstationen, Thule. Den skulle skabe det nødvendige økonomiske grundlag for de fortsatte ekspeditioner, som derfor fik betegnelsen "Thule-ekspeditionerne" på trods af at de både foregik i Nord- og Østgrønland samt dele af arktisk Nordamerika.

Den mest berømte af alle Knud Rasmussen ekspeditioner var den såkaldte 5. Thule ekspedition. Det var en rejse på over 18.000 kilometer fra Grønland til Stillehavet. Her kortlagde han blandt andet eskimoernes vandren og kulturelle adfærd. Det er fra denne rejse, at de store og rige samling i Nationalmuseet i København stammer. Der er tale om ca. 15.000 enkelte genstande, hvoraf en del nu er tilbageført til Grønland.

Knud Rasmussen var på toppen af sin ydeevne og man havde store forventninger til hans kommende ekspeditioner. Men på den 7. Thule-ekspedition blev han syg. Først mente man at det kun var en forbigående sygdom, men da det ikke var tilfældet måtte han forlade ekspeditionen for at søge lægebehandling. Lægen i Julianehåb valgte at sende ham til Danmark, hvor han straks blev indlagt på Gentofte Sygehus. Knud Rasmussen kom sig aldrig og døde den 21. december 1933. Han var på dette tidspunkt kun 54 år gammel. Knud Rasmussen blev begravet på Vestre Kirkegård i København.

En række personer i Knud Rasmussens vennekreds tog initiativ til at bevare huset i Hundested som mindestue. De fandt det naturligt at sætte et minde for den mand, hvis store indsats havde afgørende betydning for eskimoforskningen. Her forberedte og afsluttede han flere af sine ekspeditioner, og skabte en væsentlig del af sin litterære produktion.

Til toppen

Tinglysning, skøde og servitutter

I december 1933 døde polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen. Hans hustru, Dagmar Theresia Rasmussen, født Andersen, besluttede efter hans begravelse at overdrage og tilskøde ægteparrets arbejds- og sommerhus, med tilhørende grund og løsøre mv., til Thorup Sogneråd.

Skødet blev imidlertid først underskrevet den 10. august 1939, mens tinglysningen skete den 19. september samme år på Frederikssund Amtstue. Af skødet, der stadigvæk er gældende, fremgår vilkårene for overdragelsen. Det indeholder også en servitut udformet som en vedtægt for huset.

Det er derfor evident, at grund, ejendom og indbo, siden skødets tinglysning, har tilhørt en offentlig myndighed. Først Thorup Sogn, dernæst fra 1970 Hundested Kommune og endelig efter den 1. januar 2007, Frederiksværk-Hundested Kommune. Det er også et faktum, at samme myndighed i knap 70 år har haft ansvaret for driften af Knud Rasmussen Hus, har afholdt lønninger til personale, passet den store grund samt det stråtækte hus med tilhørende løsøre.

Det daglige tilsyn med Knud Rasmussens Hus blev oprindelig varetaget af et ældre ægtepar og senere af en kvindelig bestyrer. Både hus og samlinger er unikke og af enestående national betydning. Derfor besluttede Hundested Kommune i 2001 at ansætte en akademisk medarbejder til at varetage kommunes interesser.

Sammenlægning og vedtægter

Den 26. januar 2006 blev alle statsanerkendte museer, herunder Industrimuseet Frederiks Værk, af Kulturarvsstyrelsen bedt om at gennemgå, og om nødvendigt at revidere, museets vedtægter, således at de var konsistente i forhold til den forestående kommunalreform.

I løbet af sommeren blev det klart, at der var et politisk flertal for, at museumsvæsenet i Frederiksværk og i Hundested Kommune skulle sammenlægges. Opgaven med at forberede dette blev lagt i hænderne på museumslederen ved Industrimuseet Frederiks Værk.

På Industrimuseet arbejdedes der med de nye vedtægter og den 7. november 2006 var overvejelserne så langt fremme, at de kunne sendes til høring, blandt andet hos den ansvarlige for Knud Rasmussens Hus.

Samtidig hermed blev der rettet henvendelse til en advokat, der for kommunen gennemgik udkastet til de nye vedtægter, skødet, servitutterne og de på dette tidspunkt gældende vedtægter. Det skete for at sikre legaliteten i sammenlægningsprocessen.

Advokatens svar var klart og entydigt. Der var efter hans vurdering intet til hinder for at gennemføre fusionen. Herefter blev vedtægterne sendt til vurdering hos Kulturarvsstyrelsen, hvilket skete den 21. november 2006.

Industrimuseet Frederiks Værk modtog Kulturarvsstyrelsens godkendelse den 6. december, hvorefter de nye vedtægter blev fremsendt til museets bestyrelse. Det skete kort før jul 2006.Vedtægterne er i nøje overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens standardvedtægt. Den største ændring i forhold til vedtægten er definitionen af ressortområde. Det fremgår heraf, at: "Museets ansvarsområde er Frederiksværk-Hundested Kommune med hovedvægt på nyere tid og følgende specialer: Fabriks- og industrivirksomhed indenfor Frederiksværk-Hundested Kommune samt Knud Rasmussens liv og virke nationalt og internationalt."

Med godkendelsen af de nye vedtægter fulgte statsanerkendelsen af Knud Rasmussens Hus – en anerkendelse som man fra Hundested Kommune tidligere havde søgt om, men ikke havde opnået.

Til toppen

Museumslov og statsanerkendelse

Det er vigtigt at understrege, at den ovenfor beskrevne proces er irreversibel. For det første er harmoniseringen godkendt af Sammenlægningsudvalget, for det andet har Kulturarvsstyrelsen godkendt de eksisterende vedtægter og givet Knud Rasmussens Hus den eftertragtede statsanerkendelse, og for det tredje har museets bestyrelse godkendt sammenlægningen.

De ønsker, der har været fremsat om, at Knud Rasmussens Hus skal gives sin ”selvstændighed” tilbage og gøres til en egen institution kan med andre ord ikke lade sig gøre. Knud Rasmussens Hus har siden 1939 været ejet af kommunen, og hverken skødet eller statsanerkendelse lader sig ophæve uden Kulturarvsstyrelsens godkendelse.

Det er der heller ikke nogen grund til. Med statsanerkendelsen følger et forøget statsligt tilskud, en fremtidssikring af hus og samlinger.

Med statsanerkendelsen følger også, at museumslovens bogstav skal følges. Det betyder at arbejdstiden skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring. Det betyder også, at Knud Rasmussens Hus går fra at være en mindestue til at være en museumsenhed på lige fod med Krudtværket, Trækulsbrænderiet, Arsenalet og Projektilmagasinet.

Konstruktionen har for øvrigt flere pendanter indenfor det danske museumsvæsen, fx Odense Bys Museer, der driver H.C. Andersens Hus og Carl Nielsens Barndomshjem.

Til toppen

Den gode løsning

Sammenlægningen af museerne betyder, at det ønske som Knud Rasmussens Hus længe har haft om at opnå statsanerkendelse nu er gået i opfyldelse. Hermed følger et statsligt tilskud til driften, hvilket vil gøre det muligt at tilbyde Husets gæster en endnu bedre oplevelse.

Sammenlægningen betyder også, at de nationalt enestående samlinger i Knud Rasmussens Hus nu er sikrede for eftertiden, og at der løbende kan søges statslige midler til bevaringsprojekter og konservering.

Sammenlægningen, og den deraf følgende statsanerkendelse, giver også adgang til at søge de mange statslige puljer, der udbydes gennem Kulturarvsstyrelsen samt mulighed for, vederlagsfrit, at bruge de mange tjenester styrelsen stiller til rådighed, blandt andet dens fremtidssikrede elektroniske registreringssystem, REGIN.

Sammenlægningen vil også gøre det betydeligt nemmere for Knud Rasmussens Hus, at søge eksterne midler til forskellige projekter, samt fondsmidler til iværksættelse af nogle af de planer om aktivitetsudvidelser, der tidligere har været diskuteret i Hundested Kommune.

Sammenlægningen giver Knud Rasmussens Hus adgang til medlemskab af ICOM (International Council of Museums) og ODM (Organisationen Danske Museer) og huset får herigennem adgang til et stort netværk af museer med samme fokus, samt løbende tilbud om kurser, seminarer og konferencer.

Sammenlægningen giver mulighed for, gennem fælles markedsføring, at tiltrække endnu flere borgere og turister – vel at mærke indenfor den samme økonomiske ramme.

Sammenlægningen giver en kvalitetsforbedring, idet der nu er indført fællesbillet for Knud Rasmussens Hus, Arsenalet og Krudtværket. Det betyder, at alle gæster nu får et tilbud om, for én billets pris, at besøge alle tre oplevelsessteder.

Sammenlægningen betyder, at museerne får mulighed for at producere bedre og større særudstillinger. Udstillinger der også vil have en interesse for både et nationalt og et internationalt publikum.

Sammenlægningen og en bedre udnyttelse af de samlede økonomiske ressourcer gør, at der nu bliver mulighed for at realisere planerne om forbedring af publikumsfaciliteterne i Knud Rasmussens Hus. Det drejer sig om toiletforhold, adgangsforhold og butik.

Konklusionen er, at der for hver enkelt skattekrone vil kunne leveres et bedre produkt. Der er med andre ord tale om en succeshistorie. Det er ligeledes evident, at det samlede museumsvæsen bliver bedre, vil stå stærkere og at museerne sammen kan yde en bedre service overfor borgere og turister.

Til toppen

Hundested kulturby

Hundested er kendt for sit fiskeri, færger og fritidsliv. Men set gennem en kulturhistorisk optik er byens største attraktion Knud Rasmussens Hus. Det er et enestående stykke dansk historie med Grønland som omdrejningspunkt. Der er tale om en kulturarv og et kulturmiljø, der har lokal forankring, men som har både et internationalt potentiale.

Med det udgangspunkt vil Industrimuseet Frederiks Værk være med til at "brande" Hundested, som en kulturby. Vi vil være med til at skabe et miljø, der kan binde Hundested sammen og sætte byen og dens attraktioner på danmarkskortet.

Tiden arbejder for sagen. Alle undersøgelser viser, at kulturarven støtter op om den regionale udvikling, og at den betragtes som en vigtig ressource i kommunernes udvikling. Men for at det skal lykkes, er det nødvendigt at yde en aktiv indsats – kultur opstår ikke af sig selv – kultur skal plejes, bruges og udvikles.

I Hundested og omegn, med de små idylliske fiskelejer, skal der i de kommende år satses yderligere på kultur og kulturisme. Byen er begunstiget af at være omgivet af store sommerhusområder, der næsten hele året er befolket med mennesker, der både er kulturelt interesseret og som er villige til at bruge både tid og penge på en indholdsrig oplevelse. Industrimuseet vil være med til at skabe disse kvalitetsoplevelser.

Bymiljøet er et kapitel for sig selv. Der er heldigvis endnu bevaret en række karakterfulde bygninger, især fra "Bedre Byggeskiks" glansperiode. Men der er også forsvundet historiske bygninger, som det havde været værd at bevare. Derfor er det vigtigt, ved hjælp af en aktiv lokalplanlægning, at sikre kvalitet indenfor restaurerings- og bevaringsarbejdet, ligesom det er af afgørende betydning, at sikre både arkitektonisk holdning og kvalitet i nybyggeriet. Også her kan museet komme til at spille en vigtig rolle.

Hundested har vokseværk. Nye attraktive udstykninger i naturskønne områder skal sikre, at kommunen i fremtiden får en varieret beboersammensætning, gerne med vægt på unge børnefamilier. Men unge familier stiller store krav. De vil have gode børnepasningstilbud og skoler, der kan sikre tryg opvækst og gode kundskaber. Men de vil også gerne have en smuk by at bo i, og de vil naturligvis gerne have en by med et varieret kulturudbud af en kvalitet, som man kan være stolt af og har lyst til at bruge. Det er museets ambition, at være en del af denne proces.

Turismen er i fremgang. De store kystnære sommerhusområder tiltrækker gæster og turister fra både ind- og udland. De er glade for naturen, nyder skove og strande, men de efterspørger desuden kulturmiljø og kulturelle oplevelser. Det er her idéen om en "Kultursti" fra Lynæs over Hundested havn til Kikhavn kommer ind. Via et sådant tilbud kan beboere og turister med stolthed vise områdets natur og kultur frem.

Kulturstien skal bruges aktivt i markedsføringen af hele Halsnæs. Vi forestiller os, at den starter i det smukke Lynæs ved havnen, går langs fjorden forbi det nu nedlagte Lynæsfort, videre gennem Hundested by og havn, ud forbi Skansen til Knud Rasmussens Hus, mod Fyrgården og gennem det rustikke kystlandskab til Kikhavn.

Det er vigtigt at understrege, at Industrimuseet Frederiks Værk ikke blot er sat til at "passe på" Knud Rasmussens Hus. I henhold til loven er det Museets opgave at varetage de kulturhistoriske opgaver i hele Halsnæs Kommune. Det gælder arkæologien, det åbne landskab, fredede og bevaringsværdige bygninger, lovens kapitel 8, nyere tids kulturhistorie, med emner som fx turistliv, industri, landbrug og fiskeri. Faseplanen nedenfor skulle gerne spejle dette forhold, om end der naturligvis er lagt særlig vægt på formidlingen af Knud Rasmussens Hus.

Til toppen

Faseplan 2007-2014

Planen henvender sig først og fremmest til Industrimuseet Frederiks Værks bestyrelse. Denne udgøres af Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme. Nu har bestyrelsen godkendt faseplanen, hvorfor den nu bliver lagt ud på museets hjemmeside, således at alle borgere kan se, hvilke mål og visioner vi har for arbejdet med Hundesteds historie og Knud Rasmussens Hus - både på kort og lang sigt.

For at skabe et solidt fundament for arbejdet og en snæver sammenhæng mellem museets visioner og mål, har vi formuleret en faseplan, der beskriver de initiativer vi ønsker fremmet indenfor de næste to, fire og otte år. Intervallerne er valgt således, at de stemmer overens med de fireårsplaner, som museet er forpligtet til at indsende til Kulturarvsstyrelsen i 2009 og 2012.

Faseplanen er disponeret efter de lovpligtige aktiviteter, som er beskrevet i museumsloven: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Hver periode vil blive indledt med nogle generelle betragtninger om økonomi, lokaler, personale og administration samt forholdet til de forskellige samarbejdspartnere lokalt, regionalt og nationalt.

Det forholder sig for planer af denne art sådan, at desto længere frem i tid de rækker desto mindre vil detaljeringsgraden være. Men det er tilstræbt at give et så retvisende billede af museets aktiviteter som overhovedet muligt. Faktorernes orden er ikke ligegyldig, men det er klart, at der også i en vis grad er tale om et idé-katalog, og at de enkelte elementer kan flyttes frem eller tilbage i tidsplanen. Det hele afhænger af hvilke ressourcer, der stilles til rådighed.

Til toppen

Visioner og mål

Industrimuseet Frederiks Værk er et lokalt kulturhistorisk museum, der i 2004 opnåede statsanerkendelse. Det er vort mål at udvikle et moderne fremadrettet museum med fokus på Halsnæs’ enestående historie. Ambitionen er desuden at udvikle et musealt koncept, der retter sig mod børn og unge, lokale borgere og turister fra ind- og udland.

Vi vil nedbryde de traditionelle grænser mellem udstillinger, formidling og magasiner. Gennem en konsekvent inddragelse af byrummet og kulturlandskabet vil museet være med til at engagere alle borgere i den nye kommune.

Museet vil ihærdigt arbejde for en ligeværdig integrering af Hundested og dens kulturhistorie i de museale aktiviteter. Her sigtes i særdeleshed til den spændende, men næsten glemte industrihistorie i Hundested.

Det er vort mål at fremme samarbejdet med alle de gode kræfter i den nye kommune, der arbejder med Hundesteds historie, kultur og miljø i en fælles bestræbelse på at gøre Halsnæs til et kulturelt fyrtårn i Nordsjælland.

Til toppen

Drift og Økonomi

Industrimuseet finansieres gennem tilskud fra Halsnæs Kommune og staten. Der er desuden fra kommunen ydet et ikke ubetydeligt etableringstilskud. I takt med at museet vinder fodfæste, er det hensigten at skabe et betydeligt større indtægtsgrundlag i form af entréindtægter, salg af merchandise fra museumsbutikkerne, og ved salg af diverse serviceydelser. Endelig er det vort mål i langt højere grad at kunne finansiere ekstraordinære events ved at indgå i strategiske samarbejder med erhvervslivet samt tilvejebringe midler fra fonde. Det er på lang sigt vores ambition at skabe en bredviftet kulturvirksomhed, der med de nuværende offentlige tilskud og en betydelig egenindtjening kommer til at balancere fornuftigt.

Industrimuseet Frederiks Værk har i rent faglige spørgsmål stor handlefrihed. Den almindelige drift foregår i et positivt samarbejde med museets hovedtilskudsgiver, Halsnæs Kommune og er i hovedsagen styret gennem virksomhedsaftalens resultatkrav. En stor del af museets opgaver er imidlertid lovfæstede og skal i henhold til museumsloven udføres i overensstemmelse med dens paragraffer og de tilhørende bekendtgørelser.

Til toppen

Lokaler

En af de vigtigste forudsætninger for at skabe sammenhæng mellem visionerne og museets økonomi er, at der gennem salg af entrébilletter, salg fra butik og café kan skabes indtægter. Det kræver imidlertid, at Industrimuseet kan disponere over velegnede lokaler, hvori der skabes spændende udstillinger og tilbydes en bred palet af andre formidlingstilbud i form af fx foredrag, diasshows og oplæsnings- og diskussionsaftener.

Det er en nødvendighed, at et moderne museum kan servicere sine gæster. En god museumsoplevelse stiller krav om tilfredsstillelse af andre behov end de intellektuelle. Det kræver faciliteter, hvor gæsterne kan trække sig tilbage og fordøje de mange indtryk. Derfor er det vigtigt at lægge vægt på en videreudvikling af de fysiske rammer og de dertil hørende funktioner.

Til gengæld har Industrimuseet ikke behov for særudstillingsfaciliteter. Den store, yderst velegnede gallerifløj i Gjethuset er fuldt ud tilfredsstilende, ligesom lokalerne i Fyrmesterboligen kan fungere som særudstillingssted for Knud Rasmussen Hus. Det er dog et ønske, at det tilhørende maskinhus indrettes til et funktionelt multihus, med plads til udstillinger, foredrag og skoletjeneste. Det er også en forudsætning, at toilet- og adgangsforholdene forbedres. Det er museets ønske at indgå i en dialog med de nuværende brugere om, i fællesskab, at finde frem til de mest hensigtsmæssige løsninger, der kan tilgodese alle kulturelle interessenter.

Til toppen

Personale

Industrimuseet Frederiksværk råder pt. over 4,5 årsværk: Én museumsleder, tre museumsinspektører og en museumsassistent. Hertil skal lægges tre medarbejdere på nedsat tid (fleks- og skånejob), samt et korps af engagerede museumsværter og studenter.

Administration

Museets administration er pt. fordelt mellem museets leder (ansvarlig) og inspektører. Der er tale om en velfungerende uddelegering af ansvar på saglige områder. Administrationen sker i øvrigt i et snævert samarbejde med kommunens forskellige enheder, som yder ad hoc bistand i en række forskellige sager.

De lovbundne opgaver

Indsamling

Museet vil i perioden 2008-09 begrænse den aktive indsamling af genstande og arkivalier til et absolut minimum. Det betyder, at der kun vil blive takket ja til genstande, der relaterer sig snævert til Knud Rasmussens Hus, og at der ikke tages initiativ til nye, større indsamlingsprojekter. Kræfterne vil i stedet blive brugt på det meget omfattende arbejde med at få de nuværende samlinger ordnet og registreret i REGIN.

Sideløbende hermed, er det vort mål at udarbejde en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi for hele planperioden. Strategien er nøje afvejet i forhold til de mange andre opgaver museet har og forholder sig realistisk til de eksisterende ressourcer. Den vil samtidig være et opgør med den hidtidige uhensigtsmæssige passive indsamlingspolitik.

Til toppen

Registrering

I Knud Rasmussens Hus har flere forskellige nu forældede registreringssystemer været anvendt. Der foreligger nu stor opgave med at få alle husets genstande dokumenteret og indtastet i Kulturarvsstyrelsens genstandsdatabase, REGIN.

Denne opgave har højeste prioritet. Det skyldes at Knud Rasmussens Hus er underlagt den årlige og uanmeldte genstandsrevision. Det er således nødvendigt, i første omgang, at tage kontakt til Styrelsen og anmode om dispensation fra kravet om revision. Det billede som tegner sig er ikke lovende, og det kan derfor blive nødvendigt at ansætte studenterarbejdskraft til at få styr på samlingerne.

På arkivområdet ser situationen ikke væsentligt bedre ud. Der foreligger en trykt registrant baseret på et registreringssystem, der ikke længere er gangbart. Vi vil derfor hurtigst muligt implementere det landsdækkende system ARKIBAS.

Vi vil desuden sørge for at de forholdsvis mange arkivalier, der indenfor de sidste seks år er afleveret, bliver integreret i det nye system og hermed for første gang tilgængeliggjort for offentligheden.

Et tredje højtprioriteret projekt er oprettelsen af en billeddatabase til den forholdsvis store ikonografiske samling med relation til Knud Rasmussen Hus og hans virke. I første omgang vil vi sikre samlingerne gennem en indscanning, og målet er, at ikke alene de mange fotos, men også negativer, glasplader og dias skal tilgængeliggøres.

Til toppen

Bevaring

Bevaringsindsatsen i Knud Rasmussen Hus har hidtil været begrænset til et minimum. Det betyder, at huset og dets møbler samt andet løsøre fremtræder unødigt slidte. Der har heller ikke været foretaget en samlet vurdering af husets klimaforhold.

Det er derfor vort mål, i løbet af 2008, at udarbejde en prioriteret plan for bevaringsarbejdet. Denne plan vil ikke blot omfatte de eksisterende museumsgenstande og arkivalier, men tillige bygninger og materiel. Dette arbejde udføres i et snævert samarbejde med Det kongelige danske Kunstakademis afdeling for konservering.

Industrimuseet samarbejder endvidere med Amtskonserveringscentret i Køge - et samarbejde som forventes at fortsætte i hele planperioden.

Forskning

Forskning er forudsætningen for god og faglig velfunderet formidling. Derfor vil forskningen i Knud Rasmussens Hus samt i hans liv og virke have høj prioritet. Men der skal være et realistisk forhold mellem de eksisterende ressourcer og de opgaver museet påtager sig. Det er i perioden 2008-09 primært hensigten, at publicere forskningsprægede artikler i fagtidsskrifter. Ligesom museets akademiske personale vil bidrage med anmeldelser og faglige oplæg i de nationale og internationale fora.

Til toppen

Formidling

Knud Rasmussens Hus kan opfattes som én stor genstand, der på sin egen måde spejler en af de vigtigste perioder i Knud Rasmussens liv og virke. Det er husets historie, beliggenhed, arkitektur og indretning, der fascinerer læg og lærd. Det er tanken om, at Knud Rasmussen har tilbragt nogle af sine mest produktive år her, der tiltrækker et stort publikum. I det særprægede hus fik han styr på sine noter, tanker og indtryk. Her modtog han familie, venner og kolleger, og her fejrede han sine bedrifter.

Det er derfor vigtigt at fastholde husets oprindelige udtryk, både udvendigt og indvendigt. Museet vil derfor tilstræbe, at det interiør og de genstande, der befinder sig i huset, er autentiske. Kopier og genstande, som ikke har relation til Knud Rasmussens virke i huset og i Hundested, skal udfases.

Formidlingen af Knud Rasmussens barndom, samt hans tid i København og på Grønland er der en række andre museer og institutioner, der tager sig af. Derfor er det vores opgave, at fremme den del af historien, hvor vores styrke ligger, og gøre det vi er bedste til.

Det vigtigste aktiv er selve huset. Til det kan vi knytte løbende særudstillinger, formidling på nettet, foredrag og oplæsningsaftener. Det er imidlertid også vigtigt at der tilbydes undervisningspakker til grundskoler og gymnasier. Det arktiske spørgsmål og opdagelsesrejser er emner som har unge menneskers interesse. Museet vil derfor give etableringen af en skoletjeneste høj prioritet.

Museumslovens kapitel 8

Industrimuseet er i henhold til museumslovens bestemmelser forpligtet til, gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne, at virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres. Museet skal derfor inddrages, når der udarbejdes regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Dette arbejde betragter Industrimuseet som en af sine kerneopgaver og vi vil i fremtiden fungere som borgernes "vagthund" i sager, der vedrører bevaringsinteresser. Der anvendes pt. ikke ubetydelige ressourcer på denne aktivitet, og det forventes, at denne arbejdsopgave vil vokse betydeligt efter nedlæggelsen af amterne.

Til toppen

Faseplan for Knud Rasmussen Hus 2007-2014 Resumé

(De med * mærkede mål er et af virksomhedens resultatkrav)2007:

En harmonisk og ligeværdig sammenlægning*
Sæson og åbningstider evalueres
Et nyt museumsværtkorps uddannes
Et bevarings- og konserveringsprojekt indledes
Oprydning i ind- og udlånssager indledes
Grønlands nationaldag markeres

2008:

Ansættelsen af en inspektør indledes
Nye trøjer produceres – til museumsværter og til butik
Der foretages en vurdering af huset og dets vedligeholdelsesbehov
Der gennemføres en publikumsundersøgelse*
Generel oprydning i hus og kælder
Knud Rasmussens arkiv ordnes og registreringen påbegyndes
Knud Rasmussen bogsamlingen kvalitetsvurderes og registres
Busten af Knud Rasmussen opstilles
Skoletjenestemateriale tilbydes på nettet
Særudstilling åbnes med forarbejder til KR monumentet på Strandvejen
Nyt magasin indrettes til genstande og arkivalier
I samarbejde med turistkontoret, bibliotekerne og lokalhistorikerne indledes planlægningen af en Kultursti fra Lynæs over Hundested til Kikhavn

2009:

Der indledes et samarbejde med Arktisk Institut, Nationalmuseet (SILAS) og de i Grønland placerede museer med relation til Knud Rasmussen
Ombygningen af det såkaldte "Maskinhus" påbegyndes
En proaktiv indsamlingsproces iværksættes
De nye publikumsfaciliteter tages i brug (toilet, adgangsforhold, café og butik)
Særudstillingen "Knud Rasmussen i kunsten" åbnes
Kulturstiens første etape åbnes

2010:

Skoletjeneste åbnes
Arbejdet med et bogværk om Knud Rasmussen Hus indledes
Fyrmesterboligen istandsættes således a det også kan anvendes til forsker- og kunstnerbolig
Parkerings- og adgangsforhold forbedres
Særudstilling åbnes
Kulturstiens anden etape åbnes

2011:

Præsentationen af den nye Knud Rasmussen biografi
Særudstilling åbnes

2012:

Samarbejdet om et forsknings- og formidlingscenter indledes
Bogværk om Knud Rasmussen Hus offentliggøres
Særudstilling åbnes

2013:

Med eksterne samarbejdspartnere etableres en stor særudstilling om Knud Rasmussens liv og virke. Det skal være en udstilling af høj kvalitet, der senere kan turnere i både ind-. og udland.

2014:

Husets 100 års fødselsdag forberedes