Industrimuseet Frederiks Værk |
|||||||||
|
|
 |
 |
|||||||
|
|
|||||||||
| Forside > Om museet > Vedtægter > Arbejdsplan Industrimuseet |
|
||||||||
|
Arbejdsplan for Industrimuseet Frederiks Værk |
|
|||||||
 |
|||||||||
|
Museumsnummer: 21101 & akronym: FRM Arbejdsårene: 2011-16 Med 2010 udløb Industrimuseet Frederiks Værks fase- eller arbejdsplan for de først fem år som statsanerkendt museum. Tiden er nu inde til at udstikke rammerne for de kommende seks års virksomhed, dog med hovedvægten på de første fire år. Herved sikres det at de arbejdsplaner, der den 15. december 2010 blev indsendt til Kulturarvsstyrelsen, kan indarbejdes i arbejdsplanen. Industrimuseet Frederiks Værks arbejdsplan er opbygget således, at den spejler museets statsanerkendte ansvarsområde. Museets ansvarsområde er nyere tid, med to specialer: • Fabriks- og industrivirksomhed indenfor Halsnæs Kommune • Knud Rasmussens liv og virke nationalt og internationalt Industrimuseet Frederiks Værks arbejdsplan er disponeret over de to specialer. Først del omhandler fabriks- og industrivirksomheden indenfor Halsnæs Kommune. Denne første del har følgende overskrifter: Frederiksværk – et nationalt industriminde Målgruppe og disponering Det lovpligtige arbejde 2011-2012 Det lovpligtige arbejde 2013-2014 Det lovpligtige arbejde 2015 Det lovpligtige arbejde 2016 Kronologisk resumé Frederiksværk – et nationalt industriminde De, der ikke kender Frederiksværk, forbinder uvilkårligt bynavnet med fabrikker og industri – et sted præget af forfald og forurening. Men Frederiksværk er meget mere. Frederiksværk er først og fremmest en by med en stolt historie. Derfor blev Frederiksværk i 2007 udpeget af Kulturministeriet til et nationalt industriminde. Det er historien om Danmarks første fabriksby, med produktion af krudt, kugler og kanoner til landets forsvar. Det er et enestående stykke dansk industrihistorie med kobber, jern og stål som omdrejningspunkt. Der er med andre ord tale om en kulturarv og et kulturmiljø, der ikke blot har lokal betydning, men som når langt ud over den nationale horisont. Det understregedes endnu engang, da Halsnæs Kommune i 2009 blev udpeget til Kulturarvskommune. Der er nu støbt et solidt fundament for det fremtidige virke. Derfor vil Industrimuseet Frederiks Værk ”brande” Frederiksværk som et kulturelt centrum i Nordsjælland. Vi vil gøre en fokuseret indsats for at skabe et kulturmiljø, der kan styrke fællesskabet og sætte Halsnæs og byens attraktioner på det kulturelle Danmarkskort. Alle undersøgelser peger på, at der i de kommende år bør satses på kultur, turisme og oplevelsesøkonomi. I den sammenhæng kan Frederiksværk komme til at spille en central rolle. Byen er begunstiget af den snart 300 år gamle kanal, der forbinder Arresøen med fjorden. Den skærer sig som et tydeligt blåt bånd gennem byens centrum. Frederiksværk ligger tæt på skov og strand og byder på en række spændende oplevelser i og udenfor byen. Tre klare farver går igen: Det blå vand, den grønne skov og de røde sadeltage. Bymiljøet med de historiske huse er et kapitel for sig selv. Der er heldigvis endnu bevaret flere bygninger fra den protoindustrielle periode med det imposante Gjethus som en perle midt i byen. Men der er også forsvundet historiske bygninger, som det set med nutidens øjne, havde været værd at bevare. Derfor er det vigtigt, ved hjælp af en aktiv lokalplanlægning, at sikre kvalitet indenfor plan-, restaurerings- og bevaringsarbejdet. Sidst, men ikke mindst, er det af afgørende betydning at sikre både arkitektonisk holdning og kvalitet i nybyggeriet. Det vil museet understøtte gennem sit arbejde indenfor rammerne af museumslovens kapitel 8. Frederiksværk vokser. Nye attraktive udstykninger i naturskønne områder skal sikre, at Halsnæs Kommune i fremtiden fastholder en varieret beboersammensætning, gerne med vægt på unge børnefamilier. Men de stiller store krav. Familierne vil have gode børnetilpasningstilbud og skoler, der kan give tryg opvækst og gode kundskaber. Tilflytterne ønsker samtidig en smuk by at bo i, og de vil naturligvis gerne have en kommune med et varieret kulturudbud af en kvalitet, som man kan være stolt af og har lyst til at bruge. Det er en af museets vigtigste opgaver at facilitere denne proces. Turismen er i fremgang. De store kystnære sommerhusområder tiltrækker gæster og turister fra både ind- og udland. De er glade for naturen, nyder de dejlige skove og strande, men de efterspørger i særdeleshed kulturmiljø og kulturelle oplevelser. Det er den ramme Industrimuseet Frederiks Værk arbejder indenfor, men hvordan vil vi som kulturinstitution mere konkret arbejde for at understøtte en forsat positiv udvikling? Det vil vi redegøre for i museets arbejdsplan. Målgruppe og disponering Denne plan henvender sig først og fremmest til Industrimuseet Frederiks Værks bestyrelse. Den udgøres af to medlemmer fra Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati, hvis formand er Helle Vibeke Lunderød (S), samt fem medlemmer udpeget af udvalget. Planen ligger også på museets hjemmeside, for at Halsnæs Kommunes borgere kan se, hvilke mål og visioner museet har for arbejdet med historie, kulturarv og kulturmiljø, både på kort og lang sigt. For at skabe et solidt grundlag for arbejdet og sammenhæng mellem museets visioner og mål, har vi beskrevet det hele i én plan. Den indeholder de initiativer, vi ønsker fremmet indenfor de næste seks år, dog således at hovedvægten vil blive lagt på de første fire, hermed skabes der som nævnt en bedre overensstemmelse med den fireårsplan, som museet er forpligtet til at indsende til Kulturarvsstyrelsen. Inden for perioderne er planen disponeret efter de lovpligtige aktiviteter, som er beskrevet i museumsloven: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Hver periode indledes med nogle generelle betragtninger om økonomi, lokaler, personale og administration samt forholdet til de forskellige samarbejdspartnere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det forholder sig sådan for planen, at desto længere frem i tid den rækker, desto mindre vil detaljeringsgraden være. Men det er dog tilstræbt at give et så retvisende billede af museets aktiviteter som overhovedet muligt. Faktorernes orden er ikke ligegyldig, men det er klart, at det anførte også har karakter af et idékatalog, og at de enkelte elementer kan flyttes frem eller tilbage i tidsplanen. Det afhænger af, hvilke ressourcer Industrimuseet Frederiks Værk får stillet til rådighed. Indledning Industrimuseet Frederiks Værk er et kulturhistorisk museum for Halsnæs Kommune. Industrimuseet opnåede statsanerkendelse i 2004. Det står for en spændende nytænkning af museumsbegrebet. Det er museets mål at udvikle en moderne fremadrettet virksomhed med fokus på Frederiksværks enestående industrihistorie. Det er desuden ambitionen at udvikle et musealt koncept: ”Museum uden mure”, rettet mod børn og unge, lokale borgere og turister fra ind- og udland. Det vil vi gøre ved at nedbryde de traditionelle grænser mellem udstilling, formidling og magasin, samt gennem en konsekvent inddragelse af byrummet og kulturlandskabet. Det vigtigste er at engagere alle borgere i Halsnæs Kommune. Det er endelig et mål at fremme samarbejdet med alle de kræfter, der arbejder med historie, kultur og miljø i en fælles bestræbelse på at gøre Halsnæs Kommune til et kulturelt fyrtårn i Nordsjælland. Økonomi Industrimuseet Frederiks Værk finansieres gennem tilskud fra Halsnæs Kommune og staten. I løbet af de sidste tre år er det desuden lykkedes for Industrimuseet at skabe et betydeligt indtægtsgrundlag i form af fondsmidler, puljetildelinger, entréindtægter, salg af merchandise samt ved salg af serviceydelser. Den succes vil vi forfølge ved i endnu højere grad, at gøre museet i stand til at finansiere særlige events ved at indgå i strategiske samarbejder med erhvervslivet og relevante fonde. Det er vores mål at skabe en bredviftet kulturvirksomhed, der med de nuværende offentlige tilskud og en betydelig egen indtjening sikre at museet får en sund og stærk økonomi. Lokaler En af de vigtigste forudsætninger for at skabe balance mellem museets ambitioner og økonomi er, at der genereres supplerende indtægter gennem salg af entrébilletter og salg fra butik. Det kræver imidlertid, at Industrimuseet Frederiks Værk kan disponere over velegnede lokaler, hvori der vises interessante udstillinger og tilbydes anden formidling i form af events, foredrag samt oplæsnings- og diskussionsaftener. Et moderne museum forventes at kunne servicere sine gæster professionelt. En god museumsoplevelse stiller krav om tilfredsstillelse af andre behov end de intellektuelle. Det kræver faciliteter, hvor gæsterne kan trække sig tilbage og fordøje de mange indtryk. Derfor er det nødvendigt at prioritere de fysiske rammer og dertil hørende servicefunktioner højt. Museet vil på sigt gerne kunne åbne et cafémiljø i tilknytning til aktiviteterne på Krudtværksområdet. Den ulykkelige damp- og vandskade i Arsenalet afstedkom overvejelser om, hvorvidt Arsenalet og Projektilmagasinet fortsat skulle være ramme for et traditionelt ”Bymuseum”. Denne overvejelse aktualiseredes af at Arsenalet i 2009 måtte rømmes og en nyopsat udstilling nedtages på grund af udskridninger i husets fundament. Det gav et afbræk i museets aktiviteter, men nu er Arsenalet er blevet renoveret og indrettet til administration for Industrimuseet samt Byarkiv, mens museets venter på at der findes fondsmidler til den omfattende renovering af Palæet. Til gengæld kan det slås fast, at Industrimuseet har behov for særudstillingsfaciliteter. Den store, velegnede gallerifløj i Gjethuset er ikke fuldt ud tilfredsstilende. Det store lysindfald, klimaet, sikkerheden og en række andre forhold gør, at det blandt andet er yderst vanskeligt at indlåne genstande fra andre museer. Det er et mål at museet i samarbejde med Gjethuset kan få løst disse problemer. Museets administration befinder sig i Arsenalet. Huset er gennemrenoveret, men rummer ikke plads til udvidelser. Det er desuden utilfredsstillende, at arkivets gæster er nødt til at dele toilet og frokoststue med medarbejderne. Derfor ser museet frem til nyindretningen og istandsættelsen af Palæet. Huset udgør et fremragende og fremtidssikret alternativ til museets nuværende lokaler. Palæet vil kunne få et langt mere offentligt og åbent tilsnit, dels på grund af dets placering, dels fordi huset er langt støre og derfor kan rumme flere faciliteter. Endeligt vil Palæet kunne stilles til rådighed for langt flere af museets og arkivets brugere end den nuværende administrationsbygning. Det er Industrimuseet Frederiks Værks ambition at udvide sine aktiviteter, samt fortsat at kunne påtage sig et socialt ansvar ved at tilbyde jobtræning, skåne- og fleksjob til kommunens borgere. Det kræver imidlertid, at vi kan stille både arbejdspladser og et acceptabelt arbejdsmiljø til rådighed. Industrimuseet har derfor, som et af sine højt prioriterede ønsker, indenfor den første fase, at rejse fondsmidler til indretningen af Palæet til både udstilling, Stadsarkiv og administration. Industrimuseet Frederiks Værk vil sikre velegnede lokaler med tilhørende servicefunktioner som ramme for udstillinger og borgervendte aktiviteter, idet vi anser det for forudsætningen for at formidle kommunens industrikultur og historie med gennemslagskraft. Personale Industrimuseet Frederiks Værk råder over 3,0 årsværk: Én museumsleder og to museumsinspektører. Hertil skal lægges to medarbejdere på nedsat tid (fleksjob), samt et korps af engagerede museumsværter og studenter. Den sidstnævnte gruppe vil blive udvidet i takt med museets stigende aktivitetsniveau. Det er museets mål, at udvikle sine aktiviteter og sit personale. Det kan blandt andet ske ved at inddrage samfundets svageste gruppe og i øvrigt ved at være socialt og etnisk inkluderende. Administration Museets administration er pt. fordelt mellem museets leder (ansvarlig) og to inspektører. Der er tale om en velfungerende uddelegering på faglige områder. Administrationen sker i øvrigt i et snævert samarbejde med Halsnæs Kommunes forskellige enheder, der løbende yder bistand til museet. Industrimuseet Frederiks Værk har i faglige spørgsmål handlefrihed. Der foregår et positivt samarbejde mellem museet og hovedtilskudsgiveren, Halsnæs Kommune. En stor del af museets opgaver er imidlertid lovfæstede og skal udføres i overensstemmelse med museumsloven. Her er det nødvendigt at stå fast. Industrimuseet ikke kan gå på kompromis med lovens bogstav. Endelig har Industrimuseet Frederiks Værk en virksomhedskontrakt med Halsnæs Kommunes Byråd, hvori der er defineret en række opgaver (resultatkrav) og en dertil knyttet økonomi. Det er en af de væsentligste opgaver at sikre at der løbende koordineres mellem der krav der stilles gennem loven, museets arbejdsplan, samt de mange forskellige resultatkrav. Det lovpligtige arbejde 2011-12 Indledning Industrimuseet Frederiks Værk lægger hovedvægten på protoindustriens kulturarv, industrialismens kulturarv og endelig senindustrialismens kulturarv, dækkende perioden fra 1660 og frem til i dag. Fokus vil i den kommende arbejdsperiode være rettet mod Danmarks første fabriksby. Frederiksværks forholdsvis korte historie har givet byen en unik mængde af fysiske levn fra industrialiseringens tidsalder. Byens spændende udvikling fortæller 250 års dansk industrihistorie, ikke blot i ord, statistik og billeder, men også i form af bygninger, anlæg og maskiner: Gjethuset (støberiet), Palæet, Arsenalet, Projektilmagasinet, Trækulsbrænderiet, Salpeterladen, de classenske arbejderhuse, kanalerne, Havnestøberiet, Kontiværket, Det Danske Staalvalseværk og Elektrostålværket. Det hele med tilhørende infrastrukturelle anlæg, boligblokke og kolonihaver. Frederiksværk har med andre ord en historie, der er synlig, og som er en del af borgernes bevidsthed og dagligdag. Fokuspunkt protoindustri Frederiksværk har flere bygninger med rod i den protoindustrielle periode. De har alle et stort formidlingsmæssigt potentiale, men dertil hører en række arkivalier, værker og genstande som museet i sin aktive indsamlingspolitik vil have fokus på. Fokuspunkt industrialismen Frederiksværk og byens opland har en række bygninger der primært knytter sig til den tidlige industrialisering, blandt andet omfattende ca. 80 større og mindre bygninger på Krudtværksområdet. Hertil hører både arkivalier, bygningstegninger og en række fysiske artefakter, som museet vil have som et af sine fokuspunkter. Fokuspunkt senindustrialisme Fra den senindustrielle periode eksisterer der stadig et helt enestående industrielt kulturmiljø, nemlig stålværket. Det er i dag opsplittet i tre selvstændige virksomheder på henholdsvis russiske, ukrainske og schweizisk-italienske hænder. Industrimuseet vil således have fokus rettet mod disse aktive virksomheder og deres bygninger, maskinerne, værktøjer og andre artefakter og kilder til belysning af denne historie. Indsamling Industrimuseet Frederiks Værk vil i perioden fastholde sit lovfæstede fokus på Frederiksværks fabriks- og industrihistorie. Det betyder, at der fortsat indsamles genstande med relation til museets ressortområde, men der vil ikke blive taget initiativ til nye større indsamlingsprojekter. Det er hensigten at bruge kræfterne på at færdiggøre det omfattende arbejde med at udskille genstande fra museets samlinger, og hermed at skabe overensstemmelse mellem museets nydefinerede ressortområde og samlingerne generelt. Industrimuseet har desuden et efterslæb på registreringssiden, hvorfor museet vil have et stærkt fokus på at få de mange værker og genstande registreret og publiceret i REGIN frem for at iværksætte nye indsamlingsprojekter. Dette arbejde foregår i samarbejde med landets specialmuseer i nøje overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsen vejledninger og regler. Arbejdet med udskillelse og kassation er lagt i faste rammer, og det et vort mål at færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2012. Sideløbende hermed er det vort mål at udarbejde en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi for hele planperioden. Strategien vil være nøje afvejet i forhold til de mange andre opgaver, museet har, og forholder sig realistisk til de eksisterende ressourcer. Den vil samtidig være nyskabende i forhold til den hidtidige passive indsamlingspolitik. Industrimuseet fik ved sin oprettelse i 2004 overdraget en meget stor samling af husgeråd, landbrugsredskaber og maskiner fra den fredede andelsgård ”Birkely”, der i dag er frasolgt og på private hænder. Trods en omfattende kassationsproces i årene 2007-09, hvor knap 1500 genstande blev kasseret, med Kulturarvsstyrelsens accept, udgør landbosamlingen fortsat en uforholdsvis stor del af Industrimuseets samlede genstandsbeholdning. Registrering Museet har nu dannet sig det ønskede overblik over de overleverede registreringssystemer fra det gamle Frederiksværkegnens Museum. Det billede, som tegner sig, er ikke lovende. Det er faktisk kun den håndskrevne accessionsprotokol, der kan finde anvendelse i det fremadrettede arbejde. Desværre dækker den kun perioden 1930-1968. Derfor vil Industrimuseet Frederiks Værk i hele 2011 have fokus på kassation og registrering af kunstværker og genstande. Industrimuseet vil ikke prioritere et særligt indsamlingsområde. Det betyder at den aktive indsamling begrænses til et absolut minimum og at der kun takkes ja til genstande med stærk relation til museets ressortområde. Kræfterne vil blive brugt på at få færdigindrettet magasinet i Ølsted samt det fortsatte arbejde med at få de nuværende samlinger ordnet og registreret i REGIN. Industrimuseet er allerede påbegyndt indtastningen af de informationer, der findes i den nævnte protokol samtidigt med at de tilhørende artefakter registres og publiceres i REGIN. Industrimuseet satser på, med udgangen af 2012 at have afsluttet alle gamle registreringssager. Således at museet hele tiden er på omgangshøjde med hensyn til den løbende publicering i såvel REGIN som KID. Sideløbende hermed er det museets mål, at udarbejde en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi for periodens to sidste år. På arkivområdet ser situationen ikke meget anderledes ud. Det gamle registreringssystem er ikke anvendeligt, hvorfor det landsdækkende system ARKIBAS nu er implementeret. Der arbejdes allerede på en billeddatabase som blandt andet skal indeholde museet store ikonografiske samling. I første omgang indscannes de mange fotos og glasplader, men målet er at negativer og dias også scannes og registreres. Det er museets mål, at offentliggøre billedsamlingen løbende fra den 1. januar 2011. Bevaring I foråret 2006 skete der én voldsom damp- og vandskade i Bymuseet (Arsenalet). Det medførte, at de hundredvis af udstillede genstande og værker mm. I al hast måtte evakueres og køres til midlertidig opbevaring i magasin. Efterfølgende har museet haft to vandskader i sine magasiner. Dette, samt en lang række andre forhold, har forsinket indretningen af magasinet i Ølsted samt registreringen af museets genstandssamlinger. Disse forhold er der dispenseret for i museets revisionsprotokollater, men det er i længden en aldeles uholdbar situation. Industrimuseet Frederiks Værk har i de sidste år arbejdet intensivt for at samle alle museets værker og genstande under ét tag. Det er sket nu, idet der er etableret et fælles magasin for de af museets genstande der enten ikke er udstillede eller som indgår i de arbejdende museer på Krudtværksområdet eller som en integreret del af interiøret i Knud Rasmussen Hus. Det er imidlertid et problem at der til den ellers velegnede og sunde bygning ikke er knyttet en ankomst sluse, hvor de nye genstande og artefakter der har være udlånt kan soigneres og sikres mod skadedyr og andre nedbrydningsfaktorer. Der må desuden forventes pladsmangel i det øjeblik museet igen indleder en aktiv indsamling af genstande. I forbindelse med opbevaringen i de tidligere magasiner (kældre, lofter, lader, skure og skoler) har en del af museets genstande lidt stor overlast. Det har som allerede omtalt ført til en omfattende kassationsprocedure. Dette arbejde en endnu ikke afsluttet, hvorfor en del kræfter stadig vil blive lagt i en udskillelse af disse genstande. Hertil kommer, at en række af de ældre genstande kræver en omfattende soignering og en efterfølgende præventiv konserveringsindsats. Det gælder især jern, kobber, stål, møbler, tekstiler, skind og papir (SE arbejdsplanen). En særlig udfordring udgør de store og tunge genstande: Maskiner, maskindele og værktøjer fra støbe- og stålindustrien samt det forhenværende kobberværk. De er svært håndterlige og kræver aktivering og jævnlig behandling mod rust og smøring af alle bevægelige dele. Bevaringsindsatsen ved Industrimuseet har indtil videre været begrænset til et minimum. Det skyldes først og fremmest, at det har været nødvendigt at skabe et overblik over det samlede konserveringsbehov. Det er vort mål i løbet af 2011-12, at udarbejde en prioriteret plan for bevaringsarbejdet. Denne plan vil ikke blot omfatte de eksisterende museumsgenstande og arkivalier, men også bygninger og materiel på Krudtværksområdet. Industrimuseet har i de sidste fire år haft et tilfredsstillende samarbejde med Bevaringscenter Øst i Køge, ligesom vi har benyttet museerne i Nordsjælland i en række tilfælde både med hensyn til løsningen af praktiske opgaver samt mere specialiserede problemer fx frysetørring. Dette samarbejde vil vi udbygge og videreudvikle. Forskning Forskning er forudsætningen for god og faglig velfunderet formidling. Derfor har forskningen på museet høj prioritet. Men der skal være et realistisk forhold mellem de eksisterende ressourcer og de opgaver museet påtager sig. I perioden 2011-12 vil forskningspublikationen derfor begrænse sig til artikler i fagtidsskrifter. Museets akademiske personale vil dog bidrage med anmeldelser og faglige oplæg i de nationale og internationale fora. I 2011 vil museet begynde at forberede skrivningen af et forskningsbaseret bogværk om Arresødal. Det er hensigten af det, hvis der kan findes finansiering, skal udkomme ultimo 2012. Udgivelsen foregår i et samarbejde med de nuværende ejere af Arresødal. På længere sigt er det Industrimuseets ambition at være både bidragyder til og udgiver af en ny byhistorie med hovedvægt på Frederiksværks spændende, ubrudte fabriks- og industrihistorie – fra Classen til DanSteel. Formidling Industrimuseet Frederiks Værk har siden 2004 produceret to store udstillinger. De blev begge vist i Gjethusets nordfløj, der er på 400 kvadratmeter. I 2006 åbnede Industrimuseet udstillingen: ”Konge; borger & By” i anledning af Frederiksværks 250-års jubilæum. Udstillingen fortalte Frederiksværks lange, spændende historie ved hjælp af genstande, malerier, tegninger, stik og fotos. Til udstillingen blev der produceret et videoshow, der i fotos, dias, filmklip og lyd viste byens historie i korte glimt. I 2010 åbnedes udstillingen: ”Polarrejsen – i Knud Rasmussens slædespor” sammesteds. Udstillingerne havde henholdsvis 6.500 og ca. 3.500 besøgende. Her ud over har museet produceret en stor udstilling i Arsenalet: ”Kanon, krig, krudt og kugler”, samt en række mindre udstillinger. Det var hensigten med de to større formidlingsinitiativ, at indhøste erfaringer med forskellige udstillings- og formidlingsformer til brug for kommende udstillingsaktiviteter i det nyrenoverede Trækulsbrænderi og i Salpeterladen på Krudtværksområdet. Industrimuseet bidrager hvert år til Kulturkraft.nu, Krudtværksfestivallen, Kulturnatten og Grønlands nationaldag. Historiens Dag. Aktiviteterne varierer fra år til år, men der vil altid være fokus på museets kerneområder. I 2009-10 har der været forhandlet om et bredere regionalt samarbejde mellem museerne i Hillerød, Helsingør og Gribskov. Det har indtil videre resulteret i underskrivelsen af to vigtige aftaler om en mere hensigtsmæssig fordeling af opgave - portefølgerne. Det er museets ønske i 2011-12, at formalisere dette samarbejde med henblik på at etablere et ”Museum Nordsjælland”. En af de vigtigste opgaver i 2010 har været, i et snævert samarbejde med Halsnæs Kommunes planlæggere, at foretage en udpegning af de bevaringsværdige huse på Krudtværksområdet. Det har allerede resulteret i en såkaldt helhedsplan, men skal i 2011 munde ud i en bevarende lokalplan for det unikke område, ligesom det på sigt skal kunne bidrage til en gradvis tilbageføring af de historiske bygninger på området. Industrimuseet mangler plads til sin formidling af Krudtværksområdet. I Helhedsplanen nævnes som en mulighed opførelsen af en helt ny museumsbygning med et tilhørende formidlingscenter. Industrimuseet foretrækker imidlertid at satse på de eksisterende bygninger på Krudtværksområdet. Det er derfor ambitionen allerede i 2011 at inddrage Salpeterladen til åbne magasiner samt arbejdende værksteder. Det optimale ønske for museet er på sigt at kunne overtage de gule bygninger på Syrevej til magasiner samt formidling af Krudtværksområdets spændende teknologihistorie. Industrimuseet Frederiks Værk vil gennem etableringen af de nævnte aktiviteter skabe forudsætningerne for en revitalisering af hele Krudtværksområdet. I de åbne magasiner vil museets gæster kunne se deres fælles kulturarv, og via de elektroniske medier kunne fordybe sig i de enkelte genstandes historie. I de åbne værksteder skal der skabes mulighed for at museets gæster kan komme i dialog med medlemmerne af de to håndværkerlav. Hertil kommer at museet i 2011 ønsker at udvikle et skoletjenestekoncept sammen med Københavns Museum. Arbejdstitlen er: ”Industrikultur for børn og unge” og selve projektet er ekstern finansieret. På baggrund af de indvundne erfaringer vil industrimuseet udvide sine aktiviteter overfor skoler og gymnasier, både lokalt og nationalt. I den sammenhæng vil museet indrette Projektilmagasinet til skolestue for de børn og unge der skal deltage i Kulturarvsambassadørprojektet. Åbne magasiner Industrimuseet vil med de skitserede planer om etableringen af åbne magasiner og arbejdende værksteder skabe forudsætningerne for en revitalisering af hele Krudtværksområdet. Industrimuseet vil etablere en række laug, der hver for sig under kyndig vejledning af museets medarbejdere arbejder med udvalgte projekter. Eksempler herpå er rekonstruktion af vandkarmen med tilhørende vandhjul, eller fremstillingen af en stor model af Frederiksværk. I andre værksteder kunne smede lave rekonstruktioner af beslag til anvendelse på de historiske bygninger, mens deres kolleger er optaget af at støbe jernvinduer. Mulighederne er utallige, men ledetråden er, at aktiviteterne skal være saglige, instruktive og spændende at se på. Konceptet understøtter samtidigt museets ønsker om at påtage sig et socialt ansvar. I værkstederne vil efterlønnerne, fleks- og skånejobbere og andre udfolde sig under ordnede forhold, og museet håber på at kunne skabe en række ordinære jobs, efterhånden som aktiviteterne udvikler sig. Vi har den holdning, at der ikke nødvendigvis er noget misforhold mellem seriøse museale aktiviteter og lønsomhed. Museumslovens kapitel 8 Industrimuseet er i henhold til museumslovens bestemmelser forpligtet til, gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne, at virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres, og museet skal inddrages, når der udarbejdes regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Dette arbejde betragter Industrimuseet som en af sine kerneopgaver, og vi vil i også i fremtiden fungere som borgernes ”vagthund” i sager der vedrører bevaringsinteresser. Der anvendes pt. ikke ubetydelige ressourcer på denne aktivitet, men det yderst konstruktive samarbejde der er etableret med kommunens planlægger gør at der fremover vil komme både mere kvalitet og faglighed ind i processerne til gavn for begge parter og i sidste ende for Halsnæs Kommunes borgere. Museet ser det desuden som en af sine opgaver at udvide det allerede etablerede samarbejde med foreninger som By og Land i Hundested og Frederiksværk samt Foreningen til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark. Indledning Det er vort mål at Industrimuseet Frederiks Værk ved indgangen til 2013 skal være et velfungerende museum. Museets navn er slået fast i borgernes bevidsthed, og museet skal som kulturinstitution være en respekteret og troværdig samarbejdspartner såvel internt i kommunen som udadtil. Det eksisterende efterslæb på registreringsområdet skal være afdækket, og der skal foreligge faste procedurer på alle relevante fagområder. Museets hjemmeside skal være blandt de bedste, og det er Industrimuseets klare mål, at hjemmesiden er informativ, opdateret og brugervenlig. Hvis arbejdsplanens anslag holdes, vil Industrimuseet i 2013 kvittere med at tiltrække ca. 20.000 gæster om året til museets forskellige aktiviteter. Hermed vil museet være blandt de bedst besøgte kulturhistoriske museer i Nordsjælland. Det lovpligtige arbejde 2013-2014 Indsamling Det er målet, ved indgangen til 2013, at begynde en strategisk indsamling af genstande med tilknytning til museets ressortområde. Det er målet at indlede en mediestyret kampagne for at få alle lokale borgere til at gennemsøge deres gemmer for genstande, der har relation til Frederiksværks fabriks- og industrihistorie. Sideløbende hermed vil vi rette henvendelse til alle de museer i Danmark, der formodes at have genstande relateret til Frederiksværk for at få disse overført/uddeponeret til Industrimuseet Frederiks Værk. Endelig afklares det, hvor der i øvrigt måtte være opbevaret genstande, arkivalier og fotodokumentation. Det er målet ved indgangen til 2014, at begynde en strategisk og forskningsbaseret indsamling af genstande med relation til Krudtværket. Kampagnen vil primært rette sig mod borgere i Halsnæs Kommune, men der vil sideløbende ske henvendelser til de museer i Danmark der må formodes at have genstande med relation til emnet. Der indledes desuden, i et strategisk samarbejde med fagforeningerne, et etnologisk projekt med det mål at kaste lys over Frederiksværks generelle håndværks- og industrihistorie. Registrering Fra og med 2013 skal museet kunne ”klare” den lovbefalede revision. Det har højeste prioritet, at de ved ”landsindsamlingen” indkomne genstande bliver registreret, fotograferet og dokumenteret i takt med, at de afleveres til Industrimuseet, således at der ikke igen oparbejdes et uhensigtsmæssigt efterslæb. Det skal på forhånd sikres, at der i magasinerne er den fornødne plads til ekspansionen, ligesom der skal være gjort forberedelser til modtagelse af genstandene, i form af et modtageområde. Bevaring I forbindelse med hjemtagelsen af genstande foregår en løbende vurdering af bevaringstilstanden, herunder behovet for konservering. Der afsættes midler i museets budget til opgaverne. Industrimuseet vil udarbejde en bevarings- og konserveringsplan for sit magasin og de der opbevarede genstande. Det gælder en faglig vurdering af samlingernes generelle tilstand, samt indkøb af udstyr til udvidelse af billedmagasinet og de nuværende kompaktreoler. Industrimuseet vil iværksætte en undersøgelse af den maskinpark som er en integreret del af Krudtværket. Flere af disse maskiner er vanddrevne og demonstreres for museets gæster. Derfor udsættes de for slid og det er nødvendigt at få lagt en langsigtet renoveringsplan for både maskiner og den tilhørende kraftforsyning hvad enten det er el- eller vandbaseret. Industrimuseet råder over en meget stor ikonografisk samling hovedsageligt bestående af glasplader, film og andet fotografisk materiale. Samlingen er på over 100.000 enheder og den er uerstattelig. Derfor vil museet udarbejde en særlig bevaringsplan for denne specielle del af museets samlinger. Herudover tilrettelægges et scanninsgprojekt for især den del af samlingen, der udelukkende består af negativer. Forskning Der skal i 2013 rejses fondsmidler til det byhistoriske forskningsprojekt. Der indledes forhandlinger om udgivelsen. Det er planen at påbegynde disponeringen og skrivningen af de enkelte kapitler i 2012. Der skal foreligge faste aftaler med bidragyderne, og der skal være aftalt en deadline for bogværkets færdiggørelse. Det er Industrimuseets ambition at udgive tobindsværket i 2016, som er byens 260 års fødselsdag. Det er desuden hensigten at påbegynde et bogværk om Knud Rasmussen Hus i Hundested. Bogen skal primært fortælle historien om hvorfor huset ligger i Hundested, hvem der var arkitekten, husets oprindelige indretning, ombygninger og dets mange gæster. Formidling I 2014 vil museet lægge an til en retrospektiv maleriudstilling: ”Byen og dens malere”. Det er hensigten at foretage indlån fra landets førende kunstmuseer for at vise Frederiksværkerne, hvordan kunstnerne gennem tiden har opfattet deres by. Det er hensigten at spille op til værkerne ved at udstille dem i en genstandsmæssig kontekst. Der indledes et målrettet samarbejde med erhvervslivet om en række kulturelle aktiviteter. I første omgang rettes fokus mod stålværkerne. Det er blandt andet hensigten at forsøge genoptaget den fine tradition, at Frederiksværks borgere én gang om året kan komme ind og se stålværksmuseet og selve virksomheden. Det kunne fx foregå ved at transportere gæsterne i lukkede ”togvogne” fra Frederiksværk station ind på virksomhedsområdet. Industrimuseets skoletjeneste er etableret. Der er udarbejdet et materiale, der både kan indgå i natur- og teknikundervisningen på grundskoleniveau samt på højniveau i gymnasiernes undervisning i fysik, kemi og matematik samt på HTX. Museets formidling forstærkes med en vifte af undervisningstilbud, rundvisninger, demonstrationer og gennem en udbygning af hjemmesiden. Indledning Hvis arbejdsplanens hidtidige punkter holder, er det i denne periode Industrimuseets ambition at tiltrække mindst 20.000 gæster om året til vore aktiviteter. Industrimuseet er nu så velkonsolideret, at det kan begynde udbygningen af sit internationale netværk. I første omgang er det vort mål at samle de øvrige krudtmuseer i Europa og sætte os i spidsen for en international konference over temaet destruktionsteknologi. Dernæst vil vi påtage os et større ansvar i det internationale industrihistoriske miljø – primært gennem aktiv deltagelse i relevante internationale konferencer med oplæg og formandskab i sessioner. Det er ambitionen at samle en række af de førende industrihistoriske museer i Norden til et seminar i Frederiksværk. Det lovpligtige arbejde 2015 Indsamling De Forenede Jernstøberier med særlig henblik på deres design produkter (ikonerne) samt herigennem at kunne forberede en større udstilling om design i støbejern. Registrering Der er museets mål, at der ikke opstår efterslæb på registreringssiden, og at den løbende, eksterne revision er fri for bemærkninger. Der foretages en vurdering af bemandingen på magasin/registreringssiden. Hvis der er plads til det i museets økonomi, bør det overvejes at ansætte en forvalter med særlig ansvar for magasinerne og deres indretning. Bevaring Der udarbejdes en ny bevaringsplan for Industrimuseets genstande, og de eksisterende planer for de ikonografiske samlinger og arkivalier følges op og udbygges. Forskning Der indledes et eksternt finansieret forskningsprojekt i samarbejde med Roskilde Universitets Center eller andre forskningsrelaterede institutioner. Det er hensigten i samarbejde med Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, og nogle studerende, at undersøge forudsætningerne for oplevelsesøkonomi og kulturindustri i Halsnæs Kommune. Det er desuden hensigten at påbegynde en undersøgelse af Agatmøllen og de dertil knyttede industrielle aktiviteter på baggrund af industriarkæologiske udgravninger og de arkivalier, der findes i Rigsarkivet i København. Formidling Det gamle Stålvalsemuseum genåbnes sammen med et formidlingscenter for Dansteels virksomhed og produkter. I samarbejde med Naturstyrelsen vil Industrimuseet udarbejde en plan for formidlingen af Agatmøllen og den tilhørende kanal. Vi forestiller os en markering af møllen samt en virtuel ”informationssti”, der i ord, lyde og billeder fortæller kanalens spændende historie. Indledning Industrimuseets museale aktiviteter er nu fuldt udbygget. Industrimuseet satser på ansættelse af en delfinansieret museumspædagog/naturvejleder til at varetage formidlingen overfor skoleelever og andre uddannelsessøgende. Det lovpligtige arbejde 2016 Indsamling Industrimuseet vil i samarbejde med de lokale foreninger påbegynde et projekt, hvor jugoslaver og pakistanere og deres efterkommeres historie i Frederiksværk belyses gennem et større indsamlingsprojekt og gennem interviews. Det er desuden ambitionen, at skabe et overblik over, hvilke genstande med relation til Agatmøllen og agatsliberiet, der findes. Registrering Industrimuseet fortsætter registreringsopgaverne. Bevaring Den nye bevaringsplan implementeres. Forskning Der iværksættes et forskningsbaseret projekt, som med udgangspunkt i Frederiksværks administrationsarkiv i Rigsarkivet forsøger at sætte Frederiksværk som fabriks- og industriby ind i en større national og international sammenhæng. Forskningsprojektet skal være eksternt finansieret. Formidling Der planlægges to udstillingsinitiativer. Det første løber af stabelen i 2012. Denne udstilling vil give et billede af den gruppe arbejdere, der forlod deres hjemland i slutningen af 1960erne for at arbejde på Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk. Det andet initiativ har arbejdstitlen: ”Jern og stål i dansk kunst”. Den bærende kunstner vil være Robert Jacobsen, men også andre kendte danske kunstnere, der har arbejdet i disse materialer vil være repræsenteret. Den anden udstilling, der er planlagt til at åbne i 2014. Kronologisk resumé 2011 Den aktive indsamling begrænses til et minimum 2011 Magasinet i Ølsted færdigindrettes 2011 Museets billedsamling publiceres løbende 2011 Arbejdet med at skrive et værk om Arresødal forberedes 2011 De åbne magasiner samt værksteder indrettes i Salpeterladen 2011 Museet deltager i forhandlingerne om etableringen af konstruktionen: Museum Nordsjælland” 2011 Museet bidrager til lokalplanen for hele Krudtværksområdet 2011 Museet udvikler et skoletjenestekoncept: ”Industrikultur for børn og unge”. 2011 Projektilmagasinet indrettes som ambassade for børn og unge 2011 Det forsøges at gennemføre en samarbejdsaftale med stålværkerne 2012 Alle gamle registreringssager afsluttes 2012 Museets arbejde med kassationsprocessen er tilendebragt 2012 Der tilrettelægges en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi 2012 Der udarbejdes en prioriteret plan for bevaringsarbejdet 2012 Der åbnes en udstilling om jugoslaviske og pakistanske stålværksarbejdere 2013 Museet opfylder målet om at have mindst 20.000 besøgende om året 2013 Museet begynder den strategiske indsamling af genstande med relation til industrien 2013 Museet kan klare den lovbefalede genstandsrevision i Ølsted 2013 Der rejses midler til det byhistoriske projekt 2013 Der udarbejdes en bevarings- og konserveringsplan for magasinet 2014 Udstillingen: ”Stål og jern i dansk kunst” åbnes 2014 Museets hjemmeside revideres og nydesignes 2014 Museet begynder en strategisk indsamling af genstande med relation til Krudtværket 2014 Der udarbejdes en særlig bevaringsplan for museets store billedsamling 2014 En retrospektiv udstilling: ”Byens og dens malere” åbnes 2015 Der ansættes en forvalter med særligt ansvar for museets samlinger 2015 Der indledes et samarbejde med Center for Kultur og oplevelsesøkonomi 2015 Der påbegyndes en forskningsbaseret undersøgelse af Agatslibemøllen 2015 Det forhenværende ”Stålværksmuseum” genåbnes 2016 Byhistorien udgives på Frederiksværks 260års fødselsdag 2016 Museet har mindst 25.000 besøgende om året 2016 Der ansættes en formidler i en kombineret stilling som naturvejleder og museumspædagog Arbejdsplan for Knud Rasmussens Hus Den anden del har følgende overskrifter: Introduktion Stedet Personen Gaven Museumslov og statsanerkendelse Målgruppe og disponering Visioner og mål Økonomi Lokaler Personale Administration De lovpligtige opgaver 2011-2016 Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling Kronologisk resumé Introduktion Hundested er kendt for sit fiskeri, færger og fritidsliv. Men set gennem en kulturhistorisk optik er byens største attraktion Knud Rasmussens Hus. Det er et enestående stykke dansk historie med Grønland som omdrejningspunkt. Der er tale om en kulturarv og et kulturmiljø, der har lokal forankring, men som har både et internationalt potentiale. Med det udgangspunkt vil Industrimuseet Frederiks Værk være med til at "brande" Hundested, som en kulturby. Vi vil være med til at skabe et miljø, der kan binde Hundested sammen og sætte byen og dens attraktioner på danmarkskortet. Tiden arbejder for sagen. Alle undersøgelser viser, at kulturarven støtter op om den regionale udvikling, og at den betragtes som en vigtig ressource i kommunernes udvikling. Men for at det skal lykkes, er det nødvendigt at yde en aktiv indsats – kultur opstår ikke af sig selv – kultur skal plejes, bruges og udvikles. I Hundested og omegn, med de små idylliske fiskelejer, skal der i de kommende år satses yderligere på kultur og kulturisme. Byen er begunstiget af at være omgivet af store sommerhusområder, der næsten hele året er befolket med mennesker, der både er kulturelt interesserede, og som er villige til at bruge både tid og penge på en indholdsrig oplevelse. Industrimuseet vil være med til at støtte op om disse kvalitetsoplevelser. Bymiljøet er et kapitel for sig selv. Der er heldigvis endnu bevaret en række karakterfulde bygninger, især fra "Bedre Byggeskiks" glansperiode. Men der er også forsvundet historiske bygninger, som det havde været værd at bevare. Derfor er det vigtigt, ved hjælp af en aktiv lokalplanlægning, at sikre kvalitet indenfor restaurerings- og bevaringsarbejdet, ligesom det er af afgørende betydning, at sikre både arkitektonisk holdning og kvalitet i nybyggeriet. Nye attraktive udstykninger i naturskønne områder skal sikre, at kommunen i fremtiden får en varieret beboersammensætning, gerne med vægt på unge børnefamilier. Men unge familier stiller store krav. De vil have gode børnepasningstilbud og skoler, der kan sikre tryg opvækst og gode kundskaber. Men de vil også gerne have en smuk by at bo i, og de vil naturligvis gerne have en by med et varieret kulturudbud af en kvalitet, som man kan være stolt af og har lyst til at bruge. Det er museets ambition, at være en del af denne proces. Turismen er i fremgang. De store kystnære sommerhusområder tiltrækker gæster og turister fra både ind- og udland. De er glade for naturen, nyder skove og strande, men de efterspørger desuden kulturmiljø og kulturelle oplevelser. Det er her idéen om en "Kultursti" fra Lynæs over Hundested havn til Kikhavn kommer ind. Via et sådant tilbud kan beboere og turister med stolthed vise områdets natur og kultur frem. Kulturstien skal bruges aktivt i markedsføringen af hele Halsnæs. Vi forestiller os, at den starter i det smukke Lynæs ved havnen, går langs fjorden forbi det nu nedlagte Lynæsfort, videre til Mellemrummet, gennem Hundested by og havn, ud forbi Skansen til Knud Rasmussens Hus, mod Fyrgården og gennem det rustikke kystlandskab til Kikhavn. Det er vigtigt at understrege, at Industrimuseet Frederiks Værk ikke blot er sat til at "passe på" Knud Rasmussens Hus. I henhold til loven er det museets opgave at varetage de kulturhistoriske opgaver i hele Halsnæs Kommune. Det gælder arkæologien, det åbne landskab, fredede og bevaringsværdige bygninger, museumslovens kapitel 8, nyere tids kulturhistorie, med emner som fx turistliv, industri, landbrug og fiskeri. Arbejdsplanen nedenfor skulle gerne spejle dette forhold, om end der naturligvis er lagt særlig vægt på formidlingen af Knud Rasmussens Hus. Industrimuseet er i henhold til museumslovens bestemmelser forpligtet til, gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne, at virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres. Museet skal derfor inddrages, når der udarbejdes regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Dette arbejde betragter Industrimuseet som en af sine kerneopgaver og vi vil i fremtiden fungere som borgernes "vagthund" i sager, der vedrører bevaringsinteresser. Der anvendes pt. ikke ubetydelige ressourcer på denne aktivitet, og det forventes, at denne arbejdsopgave vil vokse betydeligt. Stedet I det smukke skanseområde nord-øst for Hundested havn ligger Knud Rasmussens Hus. Den imposante stråtækte bygning er én af byens største attraktioner. Huset er i dag indrettet som besøgssted for Danmarks berømte polarforsker. I huset er der rig mulighed for at opleve mange interessante minder fra Knud Rasmussens liv og virke og fra hans videnskabelige ekspeditioner i Grønland. Til huset hører et over 25.000 kvadratmeter stort naturområde ud til Kattegat i umiddelbar tilknytning til Spodsbjerg fyr. Personen Polarforskeren Knud Johan Victor Rasmussen blev født i Jakobshavn den 7. juni 1879. Han var søn af præsten Christian Rasmussen og dennes hustru, Sofie Louise Susanne Rasmussen, født Fleischer. Barndommen i Grønland sammen med den grønlandske ungdom, slæde- og bådrejser i den storslåede natur gav den eventyrlystne dreng en dyb kærlighed til det landets sprog og befolkning. I 1891 rejste familien til Danmark, og hermed startede et helt nyt kapitel i Knud Rasmussens liv. Forholdene i Danmark var meget anderledes end dem som han var blevet fortrolig med i det barske Grønland, og han længtes hjem. Da faderens orlov udløb, rejste familien igen til Jakobshavn, men nu uden Knud Rasmussen. Han måtte blive i Danmark for at afslutte sin skolegang. Han var i gode hænder hos venner af familien, men han savnede sine forældre. Glæden var derfor stor da han erfarede, at faderen havde fået tilbudt et embede i Nordsjælland. Faderen takkede ja til stillingen i Lynge nær Allerød, og i 1896 blev familien genforenet. I 1900 blev Knud Rasmussen student. Det havde ikke været nemt for ham. Han havde ingen akademiske ambitioner, og var i det hele taget i stærk tvivl om, hvilken livsbane han skulle vælge. En flirten med kunst og drama førte ham ikke videre, men i sig havde han en dybtliggende trang til at rejse og opleve. Det skulle blive hans skæbne. I 1902 var Knud Rasmussen tilbage i Grønland, som deltager den litterære Grønlandsekspedition sammen med Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund og kunstneren Harald Moltke. Ekspeditionen førte dem langt ud over hvor danske forskere tidligere havde været. Den frygtede Melvillebugt blev passeret og gruppen overvintrede ved Kap York under barske klimatiske forhold. Efter at have fejret jul og nytår i Jakobshavn fortsatte ekspeditionen i februar 1903 nordover på hundeslæde, og i marts måned fik de kontakt med polareskimoerne. Her kom Knud Rasmussens beherskelse af eskimoisk sprog ham til gode. Først i februar 1904 gik det atter mod syd. Efterhånden lykkedes det for Knud Rasmussen at skaffe sig den nødvendige økonomiske støtte til at fortsætte sin udforskning af Nordgrønland. I 1909 fik han udrustet et skib og sejlede til Kap York distriktet. Sammen med "Den Grønlandske Kirkesag" oprettede han missionsstationen "Nordstjernen" på nordbredden af North Star Bay. I 1910 vendte Knud Rasmussen tilbage til Kap York. Denne gang sammen med vennen Peter Freuchen. Ikke langt fra missionsstationen oprettedes handelsstationen, Thule. Den skulle skabe det nødvendige økonomiske grundlag for de fortsatte ekspeditioner, som derfor fik betegnelsen "Thule-ekspeditionerne", der dækkede både Nord- og Østgrønland samt dele af arktisk Nordamerika. Den mest berømte af alle Knud Rasmussen ekspeditioner var den såkaldte 5. Thule ekspedition. Det var en rejse på over 18.000 kilometer fra Grønland til Stillehavet. Her kortlagde han blandt andet eskimoernes vandren og kulturelle adfærd. Det er fra denne rejse, at de store og rige samling i Nationalmuseet i København stammer. Der er tale om ca. 20.000 enkelte genstande, hvoraf en del nu er tilbageført til Grønland. Knud Rasmussen var på toppen af sin ydeevne og man havde store forventninger til hans kommende ekspeditioner. Men på den 7. Thule-ekspedition blev han syg. Først mente man at det kun var en forbigående sygdom, men da det ikke var tilfældet måtte han forlade ekspeditionen for at søge lægebehandling. Lægen i Julianehåb valgte at sende ham til Danmark, hvor han straks blev indlagt på Gentofte Sygehus. Knud Rasmussen kom sig aldrig og døde den 21. december 1933. Han var på dette tidspunkt kun 54 år gammel. Knud Rasmussen blev begravet på Vestre Kirkegård i København. En række personer i Knud Rasmussens vennekreds tog initiativ til at bevare huset i Hundested som mindestue. De fandt det naturligt at sætte et minde for den mand, hvis store indsats havde afgørende betydning for polarforskningen. Her forberedte og afsluttede han flere af sine ekspeditioner, og skabte en væsentlig del af sin litterære produktion. Gaven I december 1933 døde polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen. Hans enke, Dagmar Theresia Rasmussen, født Andersen, besluttede at overdrage og tilskøde ægteparrets arbejds- og sommerhus, med tilhørende grund og løsøre mv., til Thorup Sogneråd. Skødet blev imidlertid først underskrevet den 10. august 1939, mens tinglysningen skete den 19. september samme år på Frederikssund Amtstue. Af skødet, der stadigvæk er gældende, fremgår vilkårene for overdragelsen. Det indeholder også en servitut udformet som en vedtægt for huset. Det er derfor evident, at grund, ejendom og indbo, siden skødets tinglysning, har tilhørt en offentlig myndighed. Først Thorup Sogn, dernæst fra 1970 Hundested Kommune og endelig efter den 1. januar 2007 Halsnæs Kommune. Det er også et faktum, at samme myndighed i knap 70 år har haft ansvaret for driften af Knud Rasmussen Hus, har afholdt lønninger til personale, passet den store grund samt det stråtækte hus med tilhørende løsøre. Det daglige tilsyn med Knud Rasmussens Hus blev oprindelig varetaget af et ældre ægtepar og senere af en kvindelig bestyrer. Både hus og samlinger er unikke og af enestående national betydning. Derfor besluttede Hundested Kommune i 2001 at ansætte en akademisk medarbejder til at varetage kommunes interesser. Sammenlægning og vedtægter Den 26. januar 2006 blev alle statsanerkendte museer, herunder Industrimuseet Frederiks Værk, af Kulturarvsstyrelsen bedt om at gennemgå, og om nødvendigt at revidere, museets vedtægter, således at de var konsistente i forhold til den forestående kommunalreform. I løbet af sommeren blev det klart, at der var et politisk flertal for, at museumsvæsenet i Frederiksværk og i Hundested Kommune skulle sammenlægges. På Industrimuseet arbejdedes der med de nye vedtægter og den 7. november 2006 var overvejelserne så langt fremme, at de kunne sendes til høring, blandt andet hos den ansvarlige for Knud Rasmussens Hus. Samtidig hermed blev der rettet henvendelse til en advokat, der for kommunen gennemgik udkastet til de nye vedtægter, skødet, servitutterne og de på dette tidspunkt gældende vedtægter. Det skete for at sikre legaliteten i sammenlægningsprocessen. Advokatens svar var klart og entydigt. Der var efter hans vurdering intet til hinder for at gennemføre fusionen. Herefter blev vedtægterne sendt til vurdering hos Kulturarvsstyrelsen, hvilket skete den 21. november 2006. Industrimuseet Frederiks Værk modtog Kulturarvsstyrelsens godkendelse den 6. december, hvorefter de nye vedtægter blev fremsendt til museets bestyrelse. Det skete kort før jul 2006. Vedtægterne er i nøje overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens standardvedtægt. Den største ændring i forhold til vedtægten er definitionen af ressortområde. Det fremgår heraf, at museets ansvarsområde er Halsnæs Kommune med hovedvægt på nyere tid og følgende specialer: Fabriks- og industrivirksomhed indenfor Halsnæs Kommune samt Knud Rasmussens liv og virke nationalt og internationalt. Med godkendelsen af de nye vedtægter fulgte statsanerkendelsen af Knud Rasmussens Hus. Museumslov og statsanerkendelse En konsekvens af statsanerkendelsen er, at museumslovens bogstav gælder. Det betyder at arbejdstiden skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring. Det betyder også, at Knud Rasmussens Hus er en museumsenhed på lige fod med Krudtværket. Sammenlægningen af museerne betyder, at det ønske som Knud Rasmussens Hus længe har haft om at opnå statsanerkendelse nu er gået i opfyldelse. Hermed følger andel i det statslige tilskud til driften, hvilket vil gøre det muligt at tilbyde Husets gæster en endnu bedre oplevelse. Sammenlægningen betyder også, at de nationalt enestående samlinger i Knud Rasmussens Hus nu er sikrede for eftertiden. Sammenlægningen giver også adgang til at søge de mange statslige puljer, der udbydes gennem Kulturarvsstyrelsen samt mulighed for, vederlagsfrit, at bruge de tjenester styrelsen stiller til rådighed, blandt andet det elektroniske registreringssystem, REGIN. Sammenlægningen vil også gøre det betydeligt nemmere for Knud Rasmussens Hus, at søge eksterne midler til forskellige projekter, samt fondsmidler til iværksættelse af nogle af de planer om aktivitetsudvidelser, der tidligere har været diskuteret i Hundested Kommune fx oprettelsen af et egentligt museum for Knud Rasmussen. Sammenlægningen giver Knud Rasmussens Hus adgang til medlemskab af ICOM (International Council of Museums) og ODM (Organisationen Danske Museer) og huset får herigennem adgang til et stort netværk af museer med samme fokus, samt løbende tilbud om kurser, seminarer og konferencer. Sammenlægningen giver mulighed for, gennem fælles markedsføring, at tiltrække endnu flere borgere og turister – vel at mærke indenfor den samme økonomiske ramme. Den giver en kvalitetsforbedring, idet der nu er indført fællesbillet for Knud Rasmussens Hus og Krudtværket. Sammenlægningen betyder også, at museerne får mulighed for at producere bedre og større særudstillinger. Udstillinger der også vil have en interesse for både et nationalt og et internationalt publikum. Endelig betyder sammenlægningen en bedre udnyttelse af de samlede økonomiske ressourcer, og gør, at der nu bliver mulighed for at realisere planerne om forbedring af publikumsfaciliteterne i Knud Rasmussens Hus. Det drejer sig især om sikkerheden samt om toiletforhold, adgangsforhold og butik. Målgruppe og disponering Planen henvender sig først og fremmest til Industrimuseet Frederiks Værks bestyrelse. Men det er vigtigt for museet at alle borgere i Halsnæs Kommune får adgang til arbejdsplanen, hvorfor den nu er lagt ud på museets hjemmeside, således at alle kan se, hvilke mål og visioner vi har for arbejdet med Hundesteds historie og Knud Rasmussens Hus. For at skabe et solidt fundament for arbejdet og en snæver sammenhæng mellem museets visioner og mål, har vi formuleret en arbejdsplan, der beskriver de initiativer vi ønsker fremmet indenfor de næste år. Intervallerne er valgt således, at de stemmer overens med de planer, som museet er forpligtet til at indsende til Kulturarvsstyrelsen. Arbejdsplanen er disponeret efter de lovpligtige aktiviteter, som er beskrevet i museumsloven: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Hver periode vil blive indledt med nogle generelle betragtninger om økonomi, lokaler, personale og administration samt forholdet til de forskellige samarbejdspartnere lokalt, regionalt og nationalt. Det forholder sig for planer af denne art sådan, at desto længere frem i tid de rækker desto mindre vil detaljeringsgraden være. Men det er tilstræbt at give et så retvisende billede af museets aktiviteter som overhovedet muligt. Faktorernes orden er ikke ligegyldig, men det er klart, at der også i en vis grad er tale om et idé-katalog, og at de enkelte elementer kan flyttes frem eller tilbage i tidsplanen. Det hele afhænger af hvilke ressourcer, der stilles til rådighed. Visioner og mål Industrimuseet Frederiks Værk er et lokalt kulturhistorisk museum, der i 2004 opnåede statsanerkendelse. Det er vort mål at udvikle et moderne fremadrettet museum med fokus på Halsnæs’ enestående historie. Ambitionen er desuden at udvikle et musealt koncept, der retter sig mod børn og unge, lokale borgere og turister fra ind- og udland. Museet vil ihærdigt arbejde for en ligeværdig integrering af Hundested og dens kulturhistorie i de museale aktiviteter. Her sigtes i særdeleshed til den spændende industrihistorie i Hundested med motorfabrikken og skibsværfterne som omdrejningspunkter. Det er vort mål at fremme samarbejdet med alle de gode kræfter, der arbejder med Hundesteds historie, kultur og miljø i bredeste forstand. Økonomi Industrimuseet finansieres gennem tilskud fra Halsnæs Kommune og staten. I takt med at museet vinder fodfæste, er det hensigten at skabe et betydeligt større indtægtsgrundlag i form af entréindtægter, salg af merchandise fra museumsbutikkerne, og ved salg af diverse serviceydelser. Endelig er det vort mål i langt højere grad at kunne finansiere ekstraordinære events ved at indgå i strategiske samarbejder med erhvervslivet samt tilvejebringe midler fra fonde. Det er på lang sigt vores ambition at skabe en bredviftet kulturvirksomhed, der med de nuværende offentlige tilskud og en betydelig egenindtjening kommer til at balancere. Industrimuseet Frederiks Værk har i faglige spørgsmål stor handlefrihed. Den almindelige drift foregår i et positivt samarbejde med museets hovedtilskudsgivere, Halsnæs Kommune og Kulturarvsstyrelsen, og er i hovedsagen styret gennem virksomhedsaftalens resultatkrav. En stor del af museets opgaver er imidlertid lovfæstede og skal i henhold til museumsloven udføres i overensstemmelse hermed, og de tilhørende bekendtgørelser. Lokaler En af de vigtigste forudsætninger for at skabe sammenhæng mellem visionerne og museets økonomi er, at der gennem salg af entrébilletter, salg fra butik kan skabes indtægter. Det kræver imidlertid, at Industrimuseet kan disponere over velegnede lokaler, hvori der skabes spændende udstillinger og tilbydes en bred palet af andre formidlingstilbud. Det er en nødvendighed, at et moderne museum kan servicere sine gæster. En god museumsoplevelse stiller krav om tilfredsstillelse af andre behov end de intellektuelle. Det kræver faciliteter, hvor gæsterne kan trække sig tilbage og fordøje de mange indtryk. Derfor er det vigtigt at lægge vægt på en videreudvikling af de fysiske rammer og de dertil hørende funktioner. Knud Rasmussen Hus er under pres. Et stadig større antal gæster besøger hvert år huset og det slider på både eksteriør og interiør. Derfor er der behov for formidlingsfaciliteter, især til de stadigt flere skoleklasser, der ønsker at besøge huset. Et sted hvor de kan blive introduceret til Knud Rasmussen, hans virke og betydning for det nuværende Grønland. Derfor er det vigtigt at det igangværende projekt med bygningen og indretningen af et formidlingshus nær Fyrgården realiseres og at det når det står færdig i sæsonen vil være forbeholdt aktiviteterne i Knud Rasmussen Hus. Det er desuden museets fortsatte ambitioner, at der i planperioden kan opføres eller indrette et museum for Knud Rasmussen nær Hundested havn og by. Der knytter sig hertil et arbejde med at skaffe de fornødne midler fra fonde. Personale Industrimuseet Frederiksværk råder pt. over 3.0 årsværk: Én museumsleder, to museumsinspektører og nogle fleks- og skånejobbere. Hertil et korps af engagerede museumsværter. Det ville være optimalt i planperioden at kunne ansætte en akademisk medarbejder, i første omgang på deltid, til at varetage det daglige ansvar for huset og dets enestående samlinger og arkiver. Administration Museets administration er pt. fordelt mellem museets leder (ansvarlig) og inspektører. Der er tale om en velfungerende uddelegering af ansvar på saglige områder. Administrationen sker i øvrigt i et snævert samarbejde med kommunens forskellige enheder, som yder ad hoc bistand i en række forskellige sager. De lovbundne opgaver 2011-16 Indsamling Museet vil i perioden 2011-12 begrænse den aktive indsamling af genstande og arkivalier til et minimum. Det betyder, at der kun vil blive takket ja til genstande, der relaterer sig snævert til Knud Rasmussens Hus, og at der ikke tages initiativ til nye, større indsamlingsprojekter. Kræfterne vil i stedet blive brugt på det meget omfattende arbejde med at få vurderet de nuværende samlinger som en forberedelse til det store arbejde med at få de mange genstande og værker registreret i REGIN. Sideløbende hermed, er det vort mål at udarbejde en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi for hele planperioden 2011-16. Strategien skal nøje afvejes i forhold til de mange andre opgaver museet har og forholde sig realistisk til de eksisterende ressourcer. I 2013-14 indledes et strategiske indsamlingsprojekt. Det vil have til formål, at samle møbler, genstande og værker, der oprindeligt har hørt til huset samt andre artefakter, der måtte have relation til stedet. Målet er at føre Knud Rasmussen Hus tilbage til dets udseende og indretning i 1933 da Knud Rasmussen døde. (Se også under forskning) I årene 2015-16 fortsættes denne kampagne, der af indlysende årsager også vil medføre en samlet revurdering af de genstande som på nuværende tidspunkt befinder sig i huset. Målet er i 2016/17 at kunne ”genåbne” huset i en langt mere autentisk skikkelse. Registrering I Knud Rasmussens Hus har der været anvendt et forældet registreringssystem, og der har aldrig været foretaget en faglig, professionel registrering af de mange genstande og værker, der befinder sig i huset. Der foreligger derfor en stor opgave med at få alle genstande og værker dokumenteret og indtastet i REGIN og KID (Kunstindeks Danmark) Forberedelsen af denne opgave har høj prioritet i 2011-12. Det skyldes at Knud Rasmussens Hus er underlagt den årlige og uanmeldte genstandsrevision. Det er således nødvendigt, i første omgang, at tage kontakt til Kulturarvsstyrelsen, og anmode om dispensation fra kravet om revision. Det billede som tegner sig er ikke lovende, og det kan derfor blive nødvendigt at ansætte ekstern arbejdskraft til at få styr på samlingerne. På arkivområdet ser situationen bedre ud. Der foreligger en trykt registrant som ikke er fuldkommen. Det er derfor et mål at få denne tilgængeliggjort elektronisk samt at få informationerne tilgængeliggjort via det landsdækkende system ARKIBAS. Det skal ske inden udgangen af 2012. I 2013-14 vil vi bruge kræfterne på at få de forholdsvis mange arkivalier, der indenfor de sidste seks år er afleveret, integreret i det nye system og hermed for første gang tilgængeliggjort for offentligheden. I perioden 2015-2016 er det museets ambition, at oprette en billeddatabase til den ikonografiske samling med relation til Knud Rasmussen Hus og hans virke. Målet er, at de mange fotos skal scannes og tilgængeliggøres. Der skal desuden i denne periode indledes et tæt samarbejde med Knud Rasmussen Selskabet om deres samlinger, især af ikonografisk observans. Et samarbejde der gerne skulle munde ud i en fælles holdning til både indsamlingspolitik samt registrering. (lægges tidligere) Bevaring Bevaringsindsatsen i Knud Rasmussen Hus har hidtil været begrænset til et minimum. Det betyder, at huset og dets møbler samt andet løsøre fremtræder unødigt slidt. Der har heller ikke været foretaget en samlet vurdering af husets klimaforhold. Det er derfor vort mål, i løbet af 2011-12, at få udarbejdet en prioriteret plan for bevaringsarbejdet. Denne plan vil ikke blot omfatte de eksisterende museumsgenstande og arkivalier, men tillige bygningen og interiøret. Dette arbejde udføres i et snævert samarbejde Konserveringscenter Øst i Køge. I 2013-14 er det hensigten at begynde en implementering af bevaringsplanerne. I første omgang gældende for de eksisterende originale genstande og møbler, for selve huset og det nagelfaste interiør. I den sidste del af perioden, 2015-16, vil hovedvægten blive lagt på at sikre de indsamlede genstande og forberede nyindretningen, således at bevaringsindsatsen fremover kan lægges i faste rammer. En plan for dette præsenteres for museets bestyrelse i 2015. Forskning Forskning er forudsætningen for god og faglig velfunderet formidling. Derfor vil forskningen i Knud Rasmussens Hus samt i hans liv og virke have prioritet. Men der skal være et realistisk forhold mellem de eksisterende ressourcer (fagpersonale og økonomi) og de opgaver museet påtager sig. Det er i perioden 2011-12 primært hensigten, at publicere forskningsprægede artikler i fagtidsskrifter. Ligesom museets akademiske personale vil bidrage med anmeldelser og faglige oplæg i de nationale og internationale fora. Museets personale vil fortsat bruge tid på at servicerer de mange forskere, der ønsker at benytte Knud Rasmussen arkiv. Der har indenfor de sidste tre år været en stigende aktivitet på denne front. Det skal museet forsat understøtte og være med til at formidle kontakt mellem de mange danske og udenlandske interessenter. Som nævnt ovenfor (se under indsamling) er det hensigten at forøge autenticiteten i Knud Rasmussen Hus ved at fjerne de genstande som ikke umiddelbart relaterer sig til hans liv og virke. De skal i stedet erstattes af elementer fra det originale interiør. Dette kræver imidlertid en forskningsindsats. Derfor er det i perioden 2012-14 hensigten at få undersøgt, hvordan huset så ud i 1933. Dette arbejde skal munde ud i publikationen af et værk om husets arkitektoniske og bygningsmæssige historie. Det forventes publiceret i 2015-16, eller allersenest i forbindelse med husets 100 års fødselsdag i 2017. Formidling Knud Rasmussens Hus kan opfattes som én stor genstand, der på sin egen måde spejler en af de vigtigste perioder i Knud Rasmussens liv og virke. Det er husets historie, dets beboere, gæster, beliggenhed, arkitektur og indretning, der fascinerer læg og lærd. Det er tanken om, at Knud Rasmussen har tilbragt nogle af sine mest produktive år her, der tiltrækker et stort publikum. I det særprægede hus fik han styr på sine noter, tanker og indtryk. Her modtog han familie, venner og kolleger, og her fejrede han sine bedrifter. Det er derfor vigtigt at fastholde husets oprindelige udtryk, både udvendigt og indvendigt. Museet vil derfor tilstræbe, at det interiør og de genstande, der befinder sig i huset, er autentiske. Kopier og genstande, som ikke har relation til Knud Rasmussens virke i huset og i Hundested, skal udfases. Formidlingen af Knud Rasmussens barndom, samt hans tid i København og på Grønland er der en række andre museer og institutioner, der tager sig af. Derfor er det vores opgave, at fremme den del af historien, hvor vores styrke ligger, og gøre det vi er bedste til. Det vigtigste aktiv er som nævnt selve huset. Til det har vi - og vil vi - knytte løbende særudstillinger, formidling på nettet, foredrag og andet. Det er imidlertid også vigtigt at der tilbydes undervisningspakker til grundskoler og gymnasier. Det arktiske spørgsmål og opdagelsesrejser er emner som har unge menneskers interesse. Vi vil i hele perioden fortsætte med at skabe endnu bedre rammer om fejringen af Grønlands nationaldag, ligesom vi hvert år vil præsentere en særudstilling med relation til emnet – enten i selve huset eller i det omtalte Anneks. Der er desuden et løbende samarbejde med Kunstforeningen i Hundested således at de forskellige aktiviteter koordineres. Dette arbejde vil vi udbygge i perioden. Endelig vil vi både sørge for at få en samarbejdsaftale i hus med Hundested Lokalhistoriske forening samt Knud Rasmussen Selskabet. Det anser vi som yderst vigtigt for det samlede virke i Halsnæs Kommune og for den fortsatte gode kontakt med borgerne i Hundested. Derfor vil museet i 2011-12 arbejde for at få skabt et skoletjenestemateriale, der i første omgang henvender sig til skolernes afgangsklasser, men på sigt også kan bruges i undervisningen i faget natur og teknik. Det er ligeledes glædeligt at museet i 2011 kan åbne et nyt formidlings- og udstillingssted nord for selve Knud Rasmussen Hus. Der er tale om et yderst velegnet hus med plads til ca. 50 personer/elever. Det falde i find tråd med museets paner om at oprette en skoletjeneste og give stadig større mulighed for at elever fra Halsnæs Kommunes skoler kan få adgang til engagerende og involverende tilbud om Knud Rasmussen, hans tid og det Grønlandske spørgsmål. I 2013-14 vil museet begynde at forberede en stor særudstilling med arbejdstitlen: ”Portræt af en helt”. Udstillingen fokus skal være – i billeder, fotos og tekst – at forsøge at indkredse samtidens heltedyrkelse. Udstillingen skal kurateres i samarbejde med en række andre institutioner og skal kunne udlånes til andre museer og kulturinstitutioner. Endelig vil vi i 2015-16 forberede husets 100 års fødselsdag. Det er hensigten at der i 2017 åbnes et stor udstilling om huset, dets arkitekt og dets beboere mv. Kronologisk resumé 2011 Samlingerne i Knud Rasmussens Hus (KRH) vurderes 2011 Der udarbejdes en bevaringsplan for huset 2011 Der udarbejdes en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi 2011 Det nye anneks ved Fyrgården åbnes 2012 Alle genstande i KRH bliver registrerede 2012 Der underskrives en samarbejdsaftale med Knud Rasmussen Selskabet 2012 Der præsenteres et skoletjenestemateriale 2012 Der udarbejdes en plan for bevaringsarbejdet i KRH 2012 Arbejdet med at dokumentere hvordan KRH så ud i 1933 påbegyndes 2012 Udstillingen portræt af en helt åbnes 2013 Bevaringsplanerne implementeres 2013 Der indledes et indsamlingsprojekt 2014 2014 2015 Alt ikonografisk materiale digitaliseres og publiceres 2015 2016 Bogværket om KRH publiceres 2016 Husets 100 års fødselsdag fejres |
|||||||||
Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk |
|||||||||
