Links
+ By historier
Industrimuseet Frederiks Værk |
|||||||||
|
|
 |
 |
|||||||
|
|
|||||||||
| Forside > Formidling > Fredede bygninger > Birkely |
|
||||||||
|
Birkely |
| |||||||
 |
|||||||||
| Adresse Hillerødvej 115 Matrikel og BBR Halsnæs Kommune. Matr. Kregme By, Kregme 7A, BBR:Stuehuset har 6663785, bygn.2: 6663787, bygn. 3: 6663788 og bygn. 4: 6663789 Opførelsesår Stuehuset 1855. Udlængerne fulgte efter i de følgende år. Østlængen med lade og lo 1859. Nordlængen med stalde 1861. Vestlængen afsluttedes i 1865. Fredningsår 1982/84 Bygherre/arkitekt/ingeniør Ole Hansen (1819-1891) Stilart Stuehus i grundmur og udlænger i bindingsværk Oprindelig funktion Bondegård Ejere Ole Hansen Hans Peder Olsen (1855-1919) Lars Peder Rasmussen Staten (1970erne) Frederiksværk Kommune (1983) Skov- og Naturstyrelsen (2002) 2006 Mikael Kyster Ombygninger Væsentlige ombygninger efter overgangen til privateje i 2006. Bygningsbeskrivelse Firelænget anlæg med port ind til en lukket gårdsplads. Grundmuret stuehus og økonomibygninger opført i bindingsværk. Alle længer med stråtag og velbevarede, oprindelige vinduer. Et fritstående maskinhus mod øst er ikke fredet. Bygningshistorie I 1855 blev Frederiksværk gods opløst, og fæsterne på godset fik forandret deres fæsteforhold til fri ejendom. Det benyttede Ole Hansen, familiens ældste søn, til at udfolde de store planer som han havde med slægtsgården, hvis historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Først opførtes stuehuset, der stod færdigt i 1855. Det er bygget i grundmur og med en anseelig mælkekælder. Udlængerne blev opført successivt i de følgende år. De er alle opført i bindingsværk og overkalkede efter sjællands skik. I 1859 stod østlængen færdig, hvorefter ejeren gik i gang med at opføre nordlængen. Den stod med lade og lo færdig i 1861. Det fine firefløjede anlæg blev afsluttet i 1865 med en vestlænge indeholdende stalde og foderlo. Ejeren lod gårdens vindfløj forsyne med en udskåret hest samt årstallet 1857. Generelt var landbruget fra 1920ernes slutning inde i en opgangsperiode, ikke mindst på grund af åbningen af det engelske marked. På Birkely vidner den store mælkekælder i stuehuset og de forholdsvise store stalde herom. Kostalden må anses for at være en af landets bedst bevarede, ligesom hestestalden med følbokse fremtræder med autenticitet. Birkely var i øvrigt kendt for sin frederiksborghesteavl. Fra 1940erne fungerede Birkely som bolig for sognefogeden. I 1960erne ophørte husdyrholdet, men uden at der skete de ombygninger, som så mange andre gårde på dette tidspunkt gennemgik. I 1970erne fremtrådte gården med overkalkede vægge og stråtag samt stort set alle sine oprindelige vinduer intakte. Det samme gjaldt døre og interiøret i staldene. Billedet var det samme, da gården i 1983 blev overtaget af Frederiksværk Kommune. Bygningerne blev efter ejerens død i 2000 solgt af Frederiksværk Kommune. Som monument fra andelstiden har Birkely med sine markante bygninger omkring en næsten intakt gårdsplads en helstøbt karakter. Fremhæves bør kostalden, der med sit interiør, blandt andet båsene, hører til de få velbevarede fra sin tid i denne region. |
|||||||||
Industrimuseet Frederiks Værk | Torvet 18 - 20 | 3300 Frederiksværk | Tlf. 47720605 | info@indmus.dk |
|||||||||
